Forfærdelig FCK-aften: Stjerneangriber tvivlsom til Brøndby-brag

Ståle Solbakken må muligvis undvære Federico Santander i næste runde mod Brøndby

FCK splitter forsvaret ad i Midtjylland - Santander gør det nemt til 0-1

HERNING (Ekstra Bladet): FC København risikerer at undvære sin nøgleangriber Federico Santander, når Brøndby er på menuen næste runde.

Den varme FCK-angriber åbnede scoringen i Herning, og han var især i første halvleg en kæmpe-trussel mod ulvenes defensiv.

Santander slog imidlertid gentagne gange den ankel, som han beskadigede i kampen mod FC Nordsjælland, og allerede midt i første halvleg signalerede han for første gang om at blive udskiftet.

Federico Santander holdt imidlertid omkring en time, inden han måtte give op, og spændende Jonas Wind kom ind.

- Han har nogle problemer med anklen og læggen, og jeg ved ikke, om det er noget, der kan ordnes inden næste kamp, sagde FCK-manager Ståle Solbakken efter kampen, hvor han var yderst tilfreds med kampen som sådan, men håndteringen af dødbolde gav han et kæmpe-minus.

- Vi er dårlige på defensive dødbolde i dag, og det kan vi bare ikke være mod FC Midtjylland, for de er de bedste i ligaen på det sammen med AC Horsens.

- Men vi er blevet et fodboldhold igen. Vi er gode med bolden, vi er gode i organisationen begge veje. Det flyder godt. Jeg er tilfreds med alt på nær dødboldene, sagde han og lod forstå, at kampen mod FC Midtjylland meget vel kan være et vindue til fremtidens FCK-hold.

William Kvist var bænket, og Ståle Solbakken forsøgte den vævre formation, som afsluttede opgøret mod FC Nordsjælland, hvor Carlos Zeca understøttede et tre-hovedet kreativt monster med Robert Skov, Rasmus Falk og Viktor Fischer.

- Jeg er meget tilfreds med måden vi afsluttede mod FC Nordsjælland, og jeg er meget tilfreds med kampen i dag. Vi er meget opfindsomme, vi spiller hurtigt, og vi spiller en god kamp på de fleste parametre. Vinderen har altid ret… desværre. Men jeg tror, at FC Midtjylland i pausen har siddet og tænkt, at skulle vi score i aften, så ville det kræve en dødbold, og der var vi vældig svage, erkendte Ståle Solbakken.

Federico Santander bragte FC København foran 1-0. Foto: Claus Bonnerup
Federico Santander bragte FC København foran 1-0. Foto: Claus Bonnerup
 

Se også: Ingen hjælp til Brøndby: Guldkampen helt åben efter vildt comeback

Hobros formand Lars Kühnel er fløjtende ligeglad med undersøgelsen af SønderjyskE. Hans opgave er, at Hobro ikke bliver blandet ind i matchfixing-anklager, siger han. Foto: Claus Bonnerup. Hobro - 9. apr. 2018 - kl. 21:56 Nu reagerer de på matchfixing-skandalen: - Det var min beslutning

Kevin Magnussen var i strålende humør efter 5. pladsen. Foto: Jan Sommer. Sport og Spil Det så du ikke på TV: Kevin jubler med teamets topboss

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen