Fortid i Juventus: FCK jagter måltyv

Ifølge et serbisk medie er FC København interesseret i angriber fra bøddel-hold

FCK lurer på den ghanesiske angriber Richmond Boakye fra Røde Stjerne. Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix
FCK lurer på den ghanesiske angriber Richmond Boakye fra Røde Stjerne. Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix

De danske mestre, FC København, er i øjeblikket hårdt ramt oppe i front, hvor både Dame N'Doye og Jonas Wind er ude med langvarige skader.

Derfor er Ståle Solbakken gået på jagt efter nye forstærkninger til offensiven, og nu er der måske godt nyt at hente for københavnerne.

For ifølge det serbiske medie Sportska Centrala skulle Ståle Solbakken være interesseret i at hente Røde Stjernes ghanesiske angriber Richmond Boakye til klubben.

Ståle Solbakken jagter måltyv ifølge serbisk medie. Foto. Lars Poulsen/Polfoto
Ståle Solbakken jagter måltyv ifølge serbisk medie. Foto. Lars Poulsen/Polfoto
 

Det serbiske medie skriver, at Ståle Solbakken længe har luret på den ghanesiske angriber, der var med til at sende FCK ud i mørket i kvalifikationen til Champions League ved at score til 1-1 i Parken forleden.

Det kan dog blive svært for FCK at hente Richmond Boakye til klubben, for ifølge det serbiske medie forlanger Røde Stjerne op mod 30 millioner kroner for den ghanesiske angriber.

I sidste sæson scorede den 26-årige ghaneser 13 mål i 15 kampe i den serbiske liga, mens det også blev til tre optrædener i Champions League.

Richmond Boakye har desuden en fortid i klubber som Juventus, Elche og Atalanta.

Allerede tidligere på sommeren har FCK været en tur på transfermarkedet for at forstærke sig med nyt blod.

Senest hentede Ståle Solbakken den uruguayanske angriber Michael Santos til klubben som følge af de mange skader, og tidligere på sommeren hentede den norske manager Pep Biel til klubben som en direkte erstatning for Robert Skov.

Se også: Henter landsholdsangriber: Bendtners afløser fundet

Se også: Brøndby afslører: Stjernen rejst til ny klub

Se også: Raser over United: Fem profiler skal væk!

70 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere