Fransk klub bekræfter: Thomsen til lægetjek i FCK

Nicolaj Thomsen er nu så tæt på at skifte til FCK, at han er taget til lægetjek i København, oplyser Nantes

Nicolaj Thomsen har ikke haft meget succes i Nantes - og han vender nu med stor sandsynlighed hjem til Danmark og FC København. Foto: Imago/All Over Press
Nicolaj Thomsen har ikke haft meget succes i Nantes - og han vender nu med stor sandsynlighed hjem til Danmark og FC København. Foto: Imago/All Over Press

23-årige Nicolaj Thomsen ligner mere og mere en ny FCK-spiller.

I hvert fald har Nantes nu bekræftet, at danskeren er rejst til Danmark for at få foretaget et lægetjek.

Det siger Nantes' administrerende direktør, Franck Kita, der på et pressemøde i forbindelse af præsentationen af den nye Nantes-spiller, Felipe Pardo, også svarede på et enkelt spørgsmål om den danske offensiv-spiller.

- I forhold til Thomsen, så er vi i forhandlinger med FC København. Han er taget dertil for at få foretaget et lægetjek, siger Franck Kita ifølge den regionale avis Ouest-France.

Nicolaj Thomsen kom i sommer til Nantes fra AaB. Han har spillet 13 kampe for klubben i Ligue 1, hvor han scorede i sin debut. Siden slutningen af oktober har han dog kun været benyttet som indskifter eller slet ikke været i truppen.

151 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere