Fuldt hus og begejstring: Bendtner gav den hele armen

Omkring 400 mødte op til bogsignering af ’Begge Sider’, og ingen gik skuffede hjem fra Parken. Nicklas Bendtner blev til alle havde fået både signatur og billede

Bentner viger ikke tilbage for at udstille folk i bogen 'Begge sider'. Her er fem af dem.

Nicklas Bendtners signatur er stadig eftertragtet - i hvert fald blandt læserne!

Den 31-årige tidligere landsholdsstjerne sørgede lørdag eftermiddag for fuldt hus i FCK’s fanshop i Parken. 

Omkring 400 personer trodsede den københavnske november-tristesse og mødte op til bogsignering af 'Begge Sider'.

Selv lod hovedpersonen vente på sig, inden han fashionable late ankom i sin hvide Porsche.

En pige havde forinden med bekymring i stemmen sagt 'han er her ikke', da hun gik rundt i fanshoppen og ikke kunne få øje på Danmarks mest omtalte fodboldspiller.

'Han er vist bare lidt forsinket', lød det beroligende svar fra hendes far. Og han havde ret.

Bogaktuelle Bendtner var bare en smule forsinket, men blev til gengæld hængende længere end den time, der var sat af til bogsignering.

Det var ikke kun bøger, der blev signeret i Parken lørdag eftermiddag. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Det var ikke kun bøger, der blev signeret i Parken lørdag eftermiddag. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Nicklas Bendtner skrev i bøger, på trøjer fra FCK, landsholdet og Arsenal, på tøjdyr, autografkort og halstørklæder.

Han fik taget billeder med piger og drenge, knægte og tøser, kvinder og mænd. Og han gjorde det med smil og den charme, der nøjagtig som selvtilliden har været en tro følgesvend under karrierens mange op- og nedture. 

Ingen gik skuffede hjem fra Parken - heller ikke Nicklas Bendtner, selvom han formentlig hellere havde været hovedperson i nationalarenaen aftenen før.

Han ønsker ikke at udtale sig om bogen, men fik flere positive kommentarer, og det betyder noget.

- Flere sagde, at han var inspirerende for de unge. Det er nyt for ham at få at vide, at han ved at fortælle en ærlig historie kan lære dem dos and don’ts.

- Jeg tror, at det er fedt for Nicklas at mærke. Der har været nogle hårde forsider, men nu kommer det mere positive, sagde Rune Skyum-Nielsen, der er forfatter til bogen.

Rune Skyum-Nielsen (th.) er forfatter til Bendtners bestseller. Foto: Linda Johansen
Rune Skyum-Nielsen (th.) er forfatter til Bendtners bestseller. Foto: Linda Johansen

Han flankerede Nicklas Bendtner til bogsigneringen og var overrasket over, hvor mange der brugte lørdag eftermiddag på at stå i kø for Bendtner-underskrift og et billede:

- Jeg undervurderer altid folks interesse for Nicklas. Jeg troede, at folk var mættede, men det her viser, at der er en lyst til at læse hele hans historie.

- Så tror jeg, at de forstår ham bedre. Det er ikke alt, man kan forstå, men der er meget, man kan forstå bedre.

'Begge Sider' udkom for knap to uger siden, og Bendtner topper Saxos bestsellerliste foran Yahya Hassan og Sara Blædel.

1 af 10 Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
2 af 10 Foto: Linda Johansen
3 af 10 Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
4 af 10 Foto: Linda Johansen
5 af 10 Foto: Linda Johansen
6 af 10 Foto: Philip Davali/Scanpix
7 af 10 Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
8 af 10 Foto: Linda Johansen
9 af 10 Foto: Linda Johansen
10 af 10 Nicklas Bendtner har tilsyneladede fans i alle aldre. Foto: Linda Johansen
88 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere