Gang i svingdøren: FCK sender flop til belgisk fodbold

FCK bekræftede lørdag Peter Ankersen ind, og nu ryger angriberen Steve de Ridder til belgiske Zulte Waragem

23 kampe og to mål blev det til i Superligaen for Steve De Ridder i FCK. (Foto: Jens Dresling)
23 kampe og to mål blev det til i Superligaen for Steve De Ridder i FCK. (Foto: Jens Dresling)

FCK-manager Ståle Solbakken har haft travlt på det seneste.

Allerede inden sidste spillerunde er afviklet, har man adskillige transfers på plads til den kommende sæson.

FCK har hentet kantspillerne Benjamin Verbic og Kasper Kusk. Lørdag bekræftede man en et-årig lejeaftale med Peter Ankersen.

Men der sker også ting og sager den anden vej. Den belgiske angriber Steve de Ridder forlader FCK allerede blot efter en sæson.

Han lejes ud til den belgiske klub Zulte Waragem, der tidligere også har lejet Marvin Pourie i FCK.

FCK har lavet en et-årig lejeaftale med belgierne med en købsoption, og slipper derfor for hovedparten af en meget dyr lønpakke for de Ridder.

Den belgiske angriber blev hentet i hollandske Utrecht sidste sommer for et beløb omkring de 8 mio. kr. og med en stor sign off fee og større lønpakke tæt på de 4 mio. kr. årligt.

Men de Ridder har langt fra været nogen succes, og har stort set ikke spillet en eneste god kamp i FCK-trøjen.

Selv med voldsomme skader i FCKs offensiv har de Ridder været usynlig, og det virker derfor naturligt, at man skiller sig af med ham nu.

1-0 mod SønderjyskE: De Ridder på tavlen

68 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere