GIGA-drama! FCK tabte efter 22 straffespark

FCK brændte fem straffespark mod Røde Stjerne og må nu nøjes med trøstepræmien to kampe om en plads i Europa League - Jonas Wind brændte det sidste spark

Det blev både spændende og højdramatisk med to udvisninger, da FCK efter forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence tabte 7-8 til Røde Stjerne efter hele 22 straffespark.

Derved er FCK færdige i årets Champions League, men de får endnu en chance for at kvalificere sig til Europa League-gruppespillet over to kampe mod Riga eller HJK Helsinki.

Brændte på stribe
Jonas Wind, Pieros Sotiriou, Carlos Zeca, Victor Nelsson og Sotirios Papagiannopoulos, Sten Grytebust scorede til at begynde med, mens Viktor Fischer, Pierre Bengtsson, Karlo Bartolec og Dame N’Doye brændte.

Da der blev taget hul på en ny runde, stod Jonas Wind for tur. Han brændte, så FCK endte med sorteper på en ganske usædvanlig aften i Parken.

FCK spillede 11 mod ti i mere end en time. De sad på spillet, men skabte kun få store, åbne muligheder. De sled for at finde åbningerne hos de kompakte serbere.

Tættest på var Pep Biel og Jonas Wind med farlige afslutninger. Men de to mandskaber sluttede ti mod ti, da Pep Biel blev vist ud efter sit andet gule kort i den forlængede spilletid.

Parken er stedet, hvor røde stjerner brænder ud, stod der på tifoen, som Sektion 12 præsenterede for Parken.

Men det blev FCK-stjernen, der brændte ud til sidst efter 120 minutters fodbold og en straffesparkskonkurrence.

Kulissen var elektrisk, da 29.872 tilskuere skabte en kulisse på højt internationalt niveau, hvor hovedparten af hjemmeholdets fans var klædt i hvide trøjer.

Hvis man skal nå gruppespillet i Champions League, kræver det de berømte marginaler.

Dem havde FCK i Beograd, da de fik straffespark og igen i Parken i det første minut, hvor Carlos Zeca plantede sin fod oven på en modstander. Et klart straffespark, som dommeren overså.

Men til sidst måtte FCK altså kapitulere, da Jonas Wind ikke var træfsikker på sit tredje spark på to kampe mod Røde Stjerne.

FCK-kaptajnen leverede en præstation på et højt, internationalt niveau. Som styrmanden, dirigenten og indpiskeren. Og han gik konsekvent forrest, når der blev gået til stålet i duellerne.

I front fremstod Dame N’Doye som en klippe og en maskine, mens Jonas Wind diskede op med mange tekniske firnuligheder.

Nelsson tørret
Røde Stjerner sparkede sig i front efter en scoring i international topklasse. Kreatøren Marko Marin var arkitekten, mens Richmond Boakye stod for udførelsen.

Han kravlede bagom Victor Nelsson, der blev fuldstændig tørret. Nyerhvervelsen spillede sig op efter den uheldige scoring og fremstod stærk i duellerne resten af kampen.

FCK blev taget lidt på sengen, fordi serberne gik langt frem og stressede hjemmeholdet, så Ståle Solbakkens tropper ikke fik opspillet til at flyde over kanterne.

Det gik bedst i venstre side, hvor Pierre Bengtsson var aggressiv, dynamisk og pågående. Der var langt større problemer i modsatte side, hvor Guillermo Varela og Carlo Holse slet ikke skabte den dynamik og gennembrudskraft.

En klippe og et fyrtårn

FCK sled med at skabe store, åbne chancer. Faktisk var udligningen kort før pausen den første afslutning indenfor serbernes målramme. Selvfølgelig var det et indlæg fra Pierre Bengtsson, der førte til udligningen.

Fyrtårnet Dame N’Doye dukkede frem mellem to serbere og headede indlægget i mål.

Serberne havde store problemer overfor N’Doye, der også trak en udvisning i starten af anden halvleg.

N’Doye gik op i en luftduel, men fik en albue plantet direkte i nakken fra Nemanja Milunovic. Og det var en dum handling fra serberen, der i forvejen havde et gult kort. Han fik endnu en advarsel og derved et rødt kort.

Siden sled FCK med at udnytte overtalssituationen. De dominerede, men savnede gennembrudskraft. De kom dog til et par farlige afslutninger. Viktor Fischer sparkede lige forbi og indskiftede Rasmus Falk over mål.

Sådan gjorde FCK'erne det

Sten Grytebust 3

Guillermo Varela (81) 3

Sotirios Papagiannopoulos 4

Victor Nelsson 3

Pierre Bengtsson 4

Carlo Holse (74) 2

Carlos Zeca 5

Jens Stage (60) 3

Viktor Fischer 2

Jonas Wind 5

Dame N’Doye 5

(60) Rasmus Falk (120) 4

(74) Pep Biel 1

(81) Karlo Bartolec 3

(120) Pieros Sotiriou UB

Se også: VM-helt død af Alzheimers

Det iskolde sekund, hvor bolden får et dybt Wind-stød i Beograd. Foto: Pedja Milosavljevic/Ritzau Scanpix Sport og Spil Wind-stille i orkanens øje: Ydmyg skarpskytte

OB's cheftræner Jakob Michelsen under kampen mod Randers. Foto: Claus Fisker. Sport og Spil Fuldender udrensningen: På desperat salgs-turne

1 af 23 Foto: Lars Poulsen
2 af 23 Foto: Lars Poulsen
3 af 23 Foto: Lars Poulsen
4 af 23 Foto: Lars Poulsen
5 af 23 Foto: Lars Poulsen
6 af 23 Foto: Lars Poulsen
7 af 23 #text/uri-list http://studio.eb-prod.jppol.net/webservice/escenic/content/7749146
8 af 23 Foto: Anthon Unger
9 af 23 Foto: Anthon Unger
10 af 23 Foto: Anthon Unger
11 af 23 Foto: Anthon Unger
12 af 23 Foto: Lars Poulsen
13 af 23 Foto: Lars Poulsen
14 af 23 Foto: Lars Poulsen
15 af 23 Foto: Lars Poulsen
16 af 23 Foto: Lars Poulsen
17 af 23 Foto: Lars Poulsen
18 af 23 Foto: Anthon Unger
19 af 23 Foto: Anthon Unger
20 af 23 Foto: Anthon Unger
21 af 23 Foto: Anthon Unger
22 af 23 Foto: Lars Poulsen
23 af 23 Jonas Wind brændte det sidste straffespark. Foto: Lars Poulsen
562 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere