Godt nyt for FCK inden storkamp: Stjernen er tvivlsom

Celtic-manager Neil Lennon har nok at tænke over inden torsdagens møde med FC København i Europa League

Celtic FC må muligvis undvære én af klubbens vigtigste spillere i torsdagens Europa League-returkamp mod FC København.

Ifølge skotske The Sun er anfører Scott Brown en tvivlsom deltager mod FC København, efter han måtte lade sig udskifte efter 73 minutter af opgøret i Telia Parken.

Midtbanespilleren stod over i weekendens kamp mod Kilmarnock for at spare sig, men det er ikke sikkert, at han når at blive klar til torsdag aften, hvor skotterne skal forsvare 1-1-resultatet fra det første møde.

Avisen skriver desuden, at Scott Browns midtbanekollega Olivier Ntcham, der også startede inde mod FC København, med sikkerhed misser torsdagens returkamp på grund af en skade.

Ryan Christie spiller heller ikke, da han har karantæne, så det kan meget vel blive et lidt andet Celtic-hold, FCK møder i anden omgang.

Det samme kan Celtic FC ikke sige om FC København. Ståle Solbakken har onsdag udtaget truppen til kampen, og den er stort set identisk med den, som spillede det første opgør. Eneste ændring er, at Andreas Bjelland er med igen.

FC København har Nicolai Boilesen, Jonas Wind, Robert Mudrazija og Viktor Fischer på skadeslisten.

Jakob Fuglsang vinder overbevisende første etape af Rutal del Sol, som han siden vandt samlet for andet år i træk. Foto: David Ramos/Getty Images Cykling Rasmussen efter angreb på Fuglsang: Skaden er sket!
Gennaro Gattuso var ærgerlig over resultat i Napolis kamp mod Barcelona. Foto: GUGLIELMO MANGIAPANE/Ritzau Scanpix Champions League Gattuso ærgrer sig: - De kildede os kun
En rolle som indskifter er det mest sandsynlige i El Clasico. Foto: Albert Gea/Ritzau Scanpix Spansk fodbold Før El Clasico: Perfekt for Braithwaite