Annonce:
Annonce:

Gummiben i FCK? - Det er bekymrende

FCK snublede i søndagens derby, og det vækker bekymring hos cheftræneren, der håber, at en krise ikke er under opsejling

×
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Superligaen
Følg FC København

Er der gået gummiben i den i FC København?

Søndag blev det til et chokerende 1-0-nederlag mod et ellers kriseramt Brøndby-mandskab, og dermed har de forsvarende danske mestre blot formået at skrabe syv point sammen i de seneste fem kampe.

Det er ikke godt nok, mener cheftræner Jacob Neestrup, der dog alligevel ikke vil tage ordet 'gummiben' i munden.

- Du kan kalde det, hvad du vil, men vi har tabt et derby på hjemmebane, og det er selvfølgelig en stor skuffelse for os, det siger sig selv, lød det fra FCK-chefen efter nederlaget i Parken.

- Den skuffelse skal have lov at sidde i os i dag, og i morgen, når spillerne møder ind, for den gør ondt. Den gør rigtig ondt, og det skal den gøre. Og så skal vi videre derfra og huske på, at vi har alt i vores egne hænder.

Annonce:

Bekymret
Men selvom FC København fortsat selv kan afgøre, om guldet igen skal havne i hovedstaden, så er der bekymrende miner at spore hos Jacob Neestrup.

For på trods af et massivt spilovertag gennem hele søndagens derby, hvor FCK fik spillet Brøndby i bund, så lykkedes det dem langtfra at skabe nok chancer.

Der er der, skoen trykker lige nu, mener cheftræneren.

- Selvfølgelig er det bekymrende, at vi ikke skaber flere chancer, når vi har bolden så meget. Vi skal kombinere rigtig godt med hinanden for at komme igennem, og det øver vi os på hver dag.

Ingen krise - endnu
Men selvom FC København er gået fra at virke uovervindelige til nu at være på slingrekurs, så bliver der ikke råbt krise.

I hvert fald ikke endnu.

- Det ord (krise, red.) vil jeg ikke bruge endnu, og jeg håber ikke, at vi kommer til at bruge det. Men vi havde gerne have taget tre point i dag, og så havde snittet været helt perfekt for mesterskabsspillet.

Annonce:

- Fokus for mig er, at vi skal vinde de fodboldkampe, vi deltager i, og spillerne skal forstå efter vores evaluering i morgen (mandag, red.), at vi stadig har alt i vores hænder.

Ohi Omoijuanfo blev kampens eneste målscorer, da han efter 79. minutter sendte bolden i kassen, inden Denis Vavro kort før tid brændte fra straffesparkspletten.

FC København kan dog glæde sig over, at FC Nordsjælland også snublede søndag og tabte 0-1 til AGF, hvilket betyder, at der er status quo i toppen af Superligaen med et forspring til københavnerne på to point.

Du kan læse Ekstra Bladets karakterer fra søndagens derby lige her.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

... Dom over Haas

Annonce:
Har du vildledt Folketinget, Ellemann?
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: