Han og Nicklas Bendtner er jævnaldrende og krydsede spor allerede på U16-landsholdet. Så trappede angriberen tidligt op, som Andreas Bjelland bemærker det.
Nu ser han sin tidligere landsholdskammerat kæmpe for karrierens sidste chance.
- Det tror jeg også godt, han selv ved. Han har ikke spillet i fem måneder. Han er blevet 31 og ved godt, at det er nu, han skal vise sig frem og forhåbentlig spille sig til en ny aftale.
- Jeg kender Nick rigtigt godt. Kommer han i gang og finder han noget i retning af sit bedste niveau, så er han en af de bedste, vi har i Danmark, til at spille pladsen som eneangriber.
- Han fylder meget, er god på bolden og en god afslutter. Det er klart, at han har noget rust, der skal bankes af. Men sker det, så kan vi nyde rigtigt godt af ham her i efteråret, håber Bjelland.
- Jeg synes også, han er faldet fint til. Nicklas er en super cool fyr og falder fint ind i et omklædningsrum. Han skal selvfølgelig også lige finde ud af, hvor han skal træde, og hvem han skal snakke med. Indtil nu er det gået fint.
Her kan du læse hele interviewet med Andreas Bjelland, der blandt andet fortæller om drømmen om at komme tilbage på landsholdet:
FCK-profil efter nye problemer: - Det er ikke vildt fedt
Det er uvist, hvorvidt de to 31-årige får spilletid søndag mod FC Midtjylland. En modstander, som Andreas Bjelland ikke har studeret indgående i denne sæson.
- Jeg har ikke set dem så meget, men de har fået en ny, stor angriber. De har sikkert stadig meget fokus på deres dødbolde og lange indkast. De har ændret lidt og spiller fire nede bagved, lyder det afslappet.
- De har været dygtige til at skrabe point sammen, så det er klart, at vi helst skal vinde og sætte dem under pres. Det er jo også en kæmpe kamp for hele klubben, siger Bjelland, der ikke vil lægge for meget i pointforskellen efter kampen.
- Jeg tror, det betyder mere for omverdenen og for vores bestyrelse end for os. Går du tilbage i historien, er det ikke sket så tit, at vi på dette tidspunkt har haft 21 point og er videre til et europæisk gruppespil.
FCK-profil overrasker: Gider ikke se Superliga
Ståles opsang: Nu må de tage ansvar!