Hærværk mod FCK

Få døgn før derbyet mellem Brøndby IF og FC København er der blevet begået hærværk mod sidstnævntes træningsanlæg og stadion

Det er ikke usædvanligt at der begås hærværk i forbindelse med kampe mellem Brøndby og FCK. Her i december 2019, hvor en gruppe Brøndby-fans trængte ind på rivalens træningsanlæg og malede grafitti på væggene efter et nederlag.

2. division er tilbage, og som specielt tilbud kan du nu se slutspillet gratis. Følg dit hjerte, følg din klub og få adgang her.

Er du allerede PLUS-kunde, ser du kampene her.

Om bare to døgn står rivalerne Brøndby IF og FC København over for hinanden i det københavnske derby, og optakten har desværre fået en negativ klang.

Natten til fredag er der af ukendte gerningsmænd begået hærværk mod FCK's træningsanlæg på Frederiksberg samt ude foran Parken.

Det oplyser Københavns Politi til Ekstra Bladet.

- Vi kan bekræfte, at der har været to tilfælde af hærværk. Der er tale om grafitti på væggene og knuste roder, oplyser Københavns Politi til Ekstra Bladet.

- Vi kan ikke sige så meget om det endnu, men vi efterforsker sagen, og mere kan vi faktisk ikke sige noget om lige nu, lyder det fra politiet.

Det vides derfor endnu ikke, om hærværket er begået af folk med et tilhørsforhold til Brøndby.

Artiklen fortsætter under billedet...

Foto: Aleksander Klug
Foto: Aleksander Klug

Foto: Aleksander Klug
Foto: Aleksander Klug

Til gengæld er det ikke første gang, at der bliver begået hærværk mod FCK's træningsanlæg.

Faktisk skal vi blot tilbage til december 2019, hvor en gruppe Brøndby-fans trængte ind på rivalens træningsanlæg og malede grafitti på væggene.

Videograb fra Instragram Superligaen - 3. dec. 2019 - kl. 21:59 Hooligans begår hærværk på FCK-anlæg

Dette skete blot få døgn efter, at Brøndby havde tabt med 1-2 til ærkerivalerne, hvilket fik nogle fans til at lade frustrationerne få frit løb.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra FCK, men klubben ønsker ikke at kommentere sagen.

Brøndby og FC København mødes søndag 18.00 på Brøndby Stadion.

Se også: Ny klub til Bille

Se også: Kæmpe hovedbrud

Sådan ser en lettet træner ud, når han letter. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix Superligaen - 18. jun. 2020 - kl. 21:17 Det lettede! Cheftræner kan pludselig se Europa

72 kommentarer
Vis kommentarer