Har imponeret Ståle: Nu belønner FCK stortalent

Ahmed Daghim, der tidligere på året fik Superliga-debut, har underskrevet en 'voksenkontrakt' med FC København gældende frem til sommeren 2021

Ahmed Daghim fik debut i Superligaen tilbage i februar, da FCK slog OB med hele 6-1. Nu har det 17-årige talent forlænget sin aftale med københavnerne. Foto: Lars Poulsen
Ahmed Daghim fik debut i Superligaen tilbage i februar, da FCK slog OB med hele 6-1. Nu har det 17-årige talent forlænget sin aftale med københavnerne. Foto: Lars Poulsen

Ahmed Daghim har fået den perfekte fødselsdagsgave af FC København: En vaskeægte ’voksenkontrakt’.

FCK-talentet fylder godt nok først 18 år den 7. april, men har allerede fået en gave på forskud.

Han har netop underskrevet en ny aftale med københavnerne, så han nu er bundet til klubben frem til sommeren 2021.

Ahmed Daghim er stadig ungdomsspiller, men brugte en hel del af opstarten i år sammen med Ståle Solbakkens Superliga-trup.

Han var blandt andet med på træningslejren i Dubai og virker til at være en spiller, som nordmanden tror på kan få en karriere i FCK.

Daghim fik Superliga-debut i forårspremieren mod OB og kan se frem til at blive rykket permanent op i førsteholdstruppen inden for en overskuelig fremtid.

U18-landsholdsspilleren har det bedst på højrekanten, men kan også spille i venstre side. Trods sine kun 17 år har han en imponerende fysik og er på det punkt langt fremme i sin udvikling.

Daghim er en hårdtarbejdende spiller med en pæn portion ydmyghed, og den cocktail har været medvirkende til, at FC København nu ønsker at satse yderligere på ham.

Han er foreløbig noteret for to førsteholdskampe. Ud over kampen mod OB har han optrådt i en pokalopgør mod Viby tilbage i efteråret.

Se også: Centrum i bitter klubstrid - Superliga-angriber skifter til rivaler

Se også: FC Midtjylland giver lang kontrakt til assistenttræner

Foto: Ritzau Scanpix Sport og Spil Anmelder: Ret kikset forsøg af Wozniacki

Peter Secher og Patrick Nielsen går sammen om at få gang i bokserens karriere. Foto: Jonas Olufson Sport og Spil Rocker-advokat bliver Patrick Nielsens nye manager

82 kommentarer
Vis kommentarer