Helt i top: FCK størst af alle i Europa

Spillerne i FC København måler i gennemsnit 186,21 centimeter, hvilket gør mestrene til det højeste hold i 31 europæiske ligaer. Superligaen har fire hold i top 20 og er nummer to over højeste ligaer

FCK-spillerne har i gennemsnit de højeste spillere i Europa. Foto: /ritzau/Lars Poulsen
FCK-spillerne har i gennemsnit de højeste spillere i Europa. Foto: /ritzau/Lars Poulsen

I årtier har vi i Danmark brystet os af vores tekniske formåen og kaldt os selv for Nordens brasilianere, men dansk fodbold anno 2017 er noget mere fysisk præget, end vores selvbestaltede rygte antyder.

Der er selvfølgelig ikke nødvendigvis modsætning mellem at være stor og at være teknisk begavet, men faktum er, at en undersøgelse af 31 europæiske ligaer viser, at Superligaen har den andenhøjeste gennemsnitshøjde: 185,3 centimeter. Kroatien er øverst med 0,1 centimeter mere.

Det er statistikerne hos CIES Football Observatory, der står bag opgørelsen, der også viser, at FC København er det højeste af alle hold (målt ud fra startopstillinger i denne sæson). Mestrenes spillere har i gennemsnit været 186,2 centimeter.

FCK's midterforsvar Erik Johansson er en af holdets højeste spillere, og svenskeren rager hele 192 cm. op i luften. Foto: /ritzau/Lars Poulsen.
FCK's midterforsvar Erik Johansson er en af holdets højeste spillere, og svenskeren rager hele 192 cm. op i luften. Foto: /ritzau/Lars Poulsen.
 

Yderligere tre danske hold befinder sig i højdens top 20: Horsens på sjettepladsen (185,9 cm), OB som nummer 12 (185,2 cm) og FC Midtjylland på 18. pladsen (185,0 cm).

De schweiziske talknusere konkluderer desuden, at der ikke findes nogen statistisk sammenhæng mellem højde og sportslig succes. Blandt de hold, hvis spillere er under 180 centimeter i gennemsnit, finder vi blandt andre Manchester City, Barcelona og Real Madrid.

De 14 Superliga-klubber og deres gennemsnitshøjder i denne sæson er som følger.

  1. FC København 186,2 cm
  2. AC Horsens 185,9 cm
  3. OB185,2 cm
  4. FC Midtjylland185,0 cm
  5. Silkeborg IF 184,5 cm
  6. Hobro IK 184,2 cm
  7. FC Helsingør 184,2 cm
  8. SønderjyskE 184,1 cm
  9. Randers FC 183,7 cm
  10. Lyngby BK 182,6 cm
  11. Brøndby IF 181,8 cm
  12. AGF 181,4 cm
  13. AaB 181,0 cm
  14. FC Nordsjæland 179,7 cm

Se også: Brøndby-afsnit udsolgt i Telia Parken


Se også: Ståle raser over dommeren: 'Han var konstant bagefter!'

Ekstra Bladet viser dig alle landsholdsspillernes lønninger. Foto: /ritzau/Lars Poulsen Sport og Spil Se deres løn: Så meget tjener landsholds-stjernerne

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen