Hentet for en formue: Nu ryger endnu en FCK'er ud

Uros Matic udlejes til Austria Wien, der også har sikret sig en købsoption på serberen

Uros Matic skifter til Østrig på en lejeaftale efter en skuffende tid i FC København. Foto: Jens Dresling
Uros Matic skifter til Østrig på en lejeaftale efter en skuffende tid i FC København. Foto: Jens Dresling

Uros Matic spiller ikke i FC København i næste sæson.

Den serbiske midtbanespiller skifter til Austria Wien på en lejeaftale, der kan gøres permanent, hvis østrigerne gør brug af deres købsoption.

Det oplyser FC København på sin hjemmeside.

Købt for 16 millioner kroner
Uros Matic blev hentet til klubben i december 2016 på en fire og et halvt år lang kontrakt. Ekstra Bladet erfarede dengang, at Matic blev hentet for en voldsom pris på godt og vel 16 millioner kroner, og han har dermed langt fra levet op til de forventninger, man havde til ham.

Serberen spillede meget i begyndelsen som Thomas Delaneys afløser, men er gradvist røget ud af holdet og har slet ikke spillet en rolle for københavnerne i foråret.

- Uros er på mange måder en rigtigt dygtig spiller, som fik en god start hos os. Siden har han ikke været i stand til at spille sig ind fast omkring startopstillingen, og derfor er det bedst for begge parter, at han nu får muligheden for at kickstarte sig selv i en anden klub, siger Ståle Solbakken til klubbens hjemmeside.

- Vi ønsker ham alt muligt held og lykke med opholdet i Wien og så må vi se, hvad fremtiden bringer for ham efter det, siger manager Ståle Solbakken.

Tilbage til Østrig
Uros Matic selv ser også frem til at få gang i karrieren igen i Østrig, hvor han nød stor succes hos Sturm Graz, inden han skiftede til FCK.

- Jeg har haft det rigtigt godt i FCK og i København, men jeg er først og fremmest professionel fodboldspiller og derfor har jeg brug for at spille flere kampe på det her tidspunkt af min karriere, hvor jeg også gerne vil være med omkring det serbiske landshold.

- Jeg har forsøgt at give mit bedste til holdet, når jeg har spillet, og altid følt mig respekteret i klubben og blandt fansene. FCK er en stor klub, og jeg er stolt af, at jeg har været her, men ser også frem til at spille mere i Austria Wien, som jeg kender som en stærk klub fra min tid i Østrig, siger Uros Matic.

I slutningen af april solgte FC København angriberen Andrija Pavlovic til den rivaliserende klub i Wien, Rapid Wien.

Ståle Solbakken tror tilsyneladende ikke længere på Uros Matic som en del af fremtiden for FCK: Foto: Jens Dresling
Ståle Solbakken tror tilsyneladende ikke længere på Uros Matic som en del af fremtiden for FCK: Foto: Jens Dresling
 

Se også: FCK-profil liker hooliganbilleder på sociale medier

Se også: Norge overgiver sig: Danmark er bedst af alle

- Jeg er købt ind til at være øverst og gøre en forskel. Det, tror jeg, at mine medspillere ved, og jeg forsøger at få det til at skinne igennem, siger Viktor Fischer, der onsdag blev matchvinder mod AaB. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Konge af København: 'Jeg ser jo også mig selv øverst i hierarkiet'

75 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere