FCK har fredag trukket de modstandere, de skal møde i Europa Leagues gruppespil.
Københavnerne trak ukrainske Dynamo Kiev, svenske Malmö og FC Lugano fra Schweiz.
Der er dermed lagt op til et opgør med flere gamle kendinge, når FCK skal tørne ud i Europa til efteråret.
I ukrainernes trup findes blandt andre den tidligere FCK-spiller Benjamin Verbic, der har gjort sig til en profil for Kiev-klubben.
Også danske Mikkel Duelund er i truppen hos Dynamo Kiev, men danskeren sidder ude med skade for tiden.
En redning til 70 mio. kr: FCK videre med nød og næppe
Hos Malmö render blandt andre Anders 'AC' Christiansen rundt, som tidligere har spillet i Lyngby og FC Nordsjælland i Superligaen.
Svenskerne råder også over angrebsveteranen Markus Rosenberg.
I 2017 stod de to skandinaviske klubber til at trække hinanden i tredje kvalifikationsrunde til Champions League, men Malmö nåede ikke så langt dengang.
Alt i alt kan de danske mestre ikke klage over lodtrækningen, og der er da også optimisme at spore i FCK-lejren.
Pierre Bengtsson ser i hvert fald frem til at møde sine svenske landsmænd. Det fremgår på FCK's twitter-profil.
- Det bliver sjovt at komme til Sverige og spille. Jeg håber vi kan vise os som de bedste i Skandinavien, siger han til FCK's Twitter-profil.
Bengtsson kalder det også alt i alt for en 'fornuftig lodtrækning' i videoen.
Det kan du se herunder. Her kan du også se resten af grupperne i Europa League.
Tæt på at droppe FCK-helt: - Det var en rimelig alvorlig samtale