Annonce:
Annonce:

Hvad nu, Bendtner? Ståle afviser FCK-drømmen

Nicklas Bendtner ventes at skifte klub denne sommer, men Ståle Solbakken ligner ikke redningsmanden

Ekstra Bladets sportschef, Allan Olsen, kommer her med en analyse af Bendtners situation (Producer: Martin Lorentsen)
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Superligaen
Følg FC København

Nicklas Bendtner skulle have brugt sommerens VM-slutrunde til at skyde sig videre fra Norge til en ny stor kontrakt i udlandet, men den 30-årige angriber blev på grund af en mindre skade i lysken sorteret fra i sidste øjeblik.

Spørgsmålet er, hvem der nu skal hente danskeren fri i Rosenborg, hvor man hele tiden har forventet et sommersalg og allerede har afløseren klar.

Bendtner har tidligere talt varmt om FC København, men det kommer ikke til at ske nu.

- Nicklas Bendtner er ikke aktuel for FC København. Ikke som situationen er nu, siger FCK-manager Ståle Solbakken til Dagbladet.

- Nu er Nicklas i Rosenborg, har 18 måneder igen af kontrakten, og jeg tror, at han ser på Rosenborg som et mellemskridt for at komme til en større liga igen og få den sidste kontrakt her, siger Solbakken, der forventer, at Bendtner også kigger på den økonomi, som topligaerne kan tilbyde.

Annonce:

- Der er vi ikke. Vi kan ikke matche de kontrakter på den økonomiske del, siger Solbakken.

Bendtner trænede med i FCK inden skiftet til Rosenborg, men på det tidspunkt havde FCK allerede Andreas Cornelius, Andrija Pavlovic og Federico Santander.

- Nicklas er vokset op i klubben og har derfor mange gange været inde og træne med os. Men det har aldrig været mere end dette. Han kom her for at holde sig i form. Næste kontrakt bliver nok uden for Skandinavien for Nicklas, siger Solbakken.

Artiklen fortsætter under billederne

Bendtner trænede med i FCK inden skiftet til Rosenborg. Foto: Lars Poulsen
Bendtner trænede med i FCK inden skiftet til Rosenborg. Foto: Lars Poulsen

Det var meningen, at Nicklas Bendtner skulle sælges fra Rosenborg denne sommer. Foto: All Over
Det var meningen, at Nicklas Bendtner skulle sælges fra Rosenborg denne sommer. Foto: All Over

Dansk Folkeparti raser over Ståle: 'Han fordærver vores land'

Nicklas Bendtners kontrakt med Rosenborg udløber med udgangen af 2019, og hos Rosenborg tager de vragningen af Bendtner og også Mike Jensen til efterretning.

- Det er en nedtur først og fremmest for de to, som har arbejdet så længe og så godt med at kvalificere sig, siger sportsdirektør Stig Inge Bjørnebye til VG.

Annonce:

- For os betyder det, at vi får dem tilbage, så de kan gøre et job for os. Det bliver naturligvis en lidt anden vinkling fra vores side. Vi havde på deres vegne håbet, at de skulle deltage i VM. Når det ikke sker, så må vi tage imod dem med åbne arme, siger Bjørnebye.

Formentlig bliver det sværere at sælge de to spillere til en god pris, men det har Rosenborg-bossen ikke tænkt på.

- Markedsværdien bliver bestemt af markedet, lyder det med noget af en kliché.

Rosenborg har allerede hentet Alexander Søderlund som Bendtners afløser, og det passer formentlig ret så skidt i Rosenborgs planer, at danskeren ikke skal til VM og vise sig frem.

- Jeg er rimelig sikker på, at Kåre Ingebrigtsen håber, at Nicklas Bendtner finder sig en ny klub. Både for spillerens og Rosenborgs skyld, skrev Dagbladets fodboldkommentator Morten Pedersen sidste uge i en lang klumme i Dagbladet.

Annonce:

- Nicklas Bendtner har haft en overenskomst med Rosenborg om, at han skulle spille alle kampene før VM. Men nu er aftalen gået ud, VM venter, og til efteråret vil Rosenborg-træneren gøre det, der er bedst for holdet, ikke Nicklas Bendtner. Det er selvfølgelig også en faktor i danskerens fremtidsplaner, lød det.

Rosenborg ligger efter 12 kampe skuffende nummer to med seks point op til Brann, og Bendtner og Mike Jensen og skal de kommende uge op mod Tromsø, Vålerenga og Sandefjord.

Så sent som i marts talte Bendtner varmt om FCK.

- Jeg har udtalt mange gange, at det er en drøm at slutte karrieren i FCK. Jeg håber, at realiseringen af den drøm kan blive opfyldt en dag, lød det fra Bendtner, der ud fra Ståle Solbakkens aktuelle ord altså må vente lidt endnu med at få drømmen opfyldt.

Nedtur! Sådan bliver Bendtners VM-frie sommer

Slut med fredning: Bedst hvis Bendtner finder ny klub

Ekstra Bladet i Trondheim: Her er Bendtners nye liv

 

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Hvad er din pris, Mette?
Annonce:
Annonce:

... MEGA-GALLERI

Annonce:
Annonce: