Ingen Bendtner-magi i Parken

Men Michael Santos slog til med to scoringer, da Løverne sænkede Esbjerg med 3-1 – uden at brillere før til sidst

Highlights: Uruguayansk hovedrolle i FCK’s pligtsejr over Esbjerg

PARKEN (Ekstra Bladet): Nicklas Bendtner startede inde for første gang på hjemmebane, og så skulle man jo have troet, Løverne ville komme flænsende på begge fløje i et arbejdsraseri af dimensioner for at sende indlæg efter indlæg ind skallen på den lange angriber.

Men Big Ben – eller Rådhustårnet – måtte kampen igennem bruge det meste af energien på at tage stilling til lange og ind imellem kortere bolde sparket op midt i banen eller som station ved indkast!

Det var lidt, der kom hans vej i luftrummet inde i Esbjerg-feltet, og det, der faldt af, levnede ikke manden mange chancer for at brillere. Hvis nogen overhovedet.

Til gengæld brød Michael Santos igennem med to scoringer, og denne søndag var 2-0 helt afgjort ikke den farligste føring i fodbold.

Carlos Zeca var ligesom de øvrige FCK’ere startet i nærmest dvaletilstand, men efter pausen han til i en københavnsk omstilling (!), fandt fornemt Michael Santos, der totalt der efter en stiv time oversprintede Jeppe Brinch og sikkert kunne passere Jeppe Højberg til 2-0.

Dermed også fyraften til Nicklas Bendtner efter 66 minutter – og stadig målløs i Superligaen.

Artiklen fortsætter under billedet...

Nicklas Bendtner blev skiftet ud efter 66 minutter. Foto: Lars Poulsen.
Nicklas Bendtner blev skiftet ud efter 66 minutter. Foto: Lars Poulsen.

Men det var sgutte de gyldne løver, der indledte kampen. Stemningen var en anelse feriemat på lægterne, og der var heller ikke meget spræl i Ståle Solbakkens soldater inde på grønsværen.

Det skulle så blive meget bedre, da de havde hvæsset kløerne i pausen, og de ejede kampen totalt de sidste 25 minutter. 2-0 på tavlen kan af og til være en helt fin medicin… Viktor Fischer fandt ovenikøbet indskiftede Pieros Sotiriou med en perfekte eksekveret frisparksbold i det 86. minut - og bum: Angriberen pandede 3-0 utageligt ind, og så var der vel nærmest en lille fest i Parken.

Det kunne Yuri Yakovenkos fornemmer hammer af en reducering til 3-1 i det 89. minut overhovedet ikke ændre på.

Fuldstændig nøgternt havde de voldsomt undertippede vestjyder første halvlegs suverænt to største chancer. Mohammed Dauda kom efter syv minutter flyvende gennem luften og ramte Mathias Kristensens flanke næsten perfekt – men ghaneserens pandeflæk traf kun overliggeren.

Artiklen fortsætter under billedet...

FCK var skarpere end Esbjerg på den sidste tredjedel. Foto: Lars Poulsen.
FCK var skarpere end Esbjerg på den sidste tredjedel. Foto: Lars Poulsen.

Det havde ellers været noget af en kasse!

Og minsandten om knøsen Mathias Kristensen ikke også var i stand til at ramme Joni Kauko så perfekt i mellemrummet mellem FCK-centerforsvarerne så perfekt, at finnen i den grad burde have sendt Esbjerg i front ni minutter senere. Men manden fra det høje nord sendte bolden lige forbi Kalle Johnssons højre stang.

Mathias Kristensen var umiddelbart efter såmænd lige ved at få styr på en skruet stikning ind i feltet, og havde han brugt støvler et nummer større, havde han fået styr på den bold.

Artiklen fortsætter under billedet...

Michael Santos blev FCK's store helt med to kasser. Foto: Lars Poulsen.
Michael Santos blev FCK's store helt med to kasser. Foto: Lars Poulsen.

Og hvad skete så? Ja, FCK bragte sig med iskold rutine naturligvis i front på en kæde af Esbjerg-fejl. Viktor Fischer – igen forholdsvis anonym – tordnede med venstrebenet fladt på mål fra en spids vinkel, men Jeppe Højbjerg kunne ikke holde fast i bolden.

Midtstopperne Jeppe Brinch og Markus Halsti bidrog derefter til underholdningen, da førstnævnte lagde bolden hen til en presset Halsti, der blev ramt på begge ben af bolden, der efterfølgende landede hos Michael Santos – og så sagde det bum tæt ved stolpen. FCK gik efter 20 minutter i front 1-0 på holdets blot anden chance i kampen.

Mohamed Daramy havde i starten chancen for at flanke ind til Nicklas Bendtner, men valgte – må man tro – at gå efter Michael Santos ved forreste stang, og det kom der ikke andet end et målspark ud af.

 

Artiklen fortsætter under billedeserien

De bedste billeder fra FCK-Esbjerg

1 af 11 
2 af 11 
3 af 11 
4 af 11 
5 af 11 
6 af 11 
7 af 11 
8 af 11 
9 af 11 
10 af 11 
11 af 11 
 

 

FC København måtte oven i andre skadesproblemer vinke farvel til Andreas Bjelland allerede efter 25 minutter. Det centrale forsvar virkede bestemt ikke dirkefrit – heller ikke efter bytningen til Sotirios Papagiannopoulos.

Men kold kynisme, bunker af rutine og enkelte genialiteter kan nogle gange være nok. I hvert fald i Parken!

Se også: Skilt ad: Pragtscoringer på stribe

Se også: Endelig: Silkeborg tager sæsonens første sejr i Aarhus

Daniel Pedersen forsøgte at holde humøret højt, da han var alvorligt syg. Foto: Privatfoto Sport og Spil Daniel var en lur fra at dø

145 kommentarer
Vis kommentarer