Irriteret Ståle: Jeg ville hellere være i Brøndbys sko

Manager Ståle Solbakken er stadig irriteret over FCK europæiske lodtrækning og ville hellere være i Brøndbys sko

Ståle Solbakken kunne glæde sig over tre point mod Brøndby, men ville alligevel hellere være i konkurrentens sko. Foto: Lars Poulsen
Ståle Solbakken kunne glæde sig over tre point mod Brøndby, men ville alligevel hellere være i konkurrentens sko. Foto: Lars Poulsen

PARKEN (Ekstra Bladet): FC København har som altid to store sæsonmål. Superligaen skal vindes, og klubben skal i et europæisk gruppespil.

Københavnerne kom et lille skridt nærmere det første mål med 3-1-sejren over Brøndby søndag, men manager Ståle Solbakken havde svært ved for alvor at juble efter derbytriumfen.

Dertil er irritationen over de europæiske kvaler stadig for stor.

Hvis FCK sender CSKA Sofia ud i 3. kvalifikationsrunde, venter Atalanta i playoff-runden, og det bliver særdeles vanskeligt at opfylde det europæiske sæsonmål.

- Jeg ville hellere være i Brøndbys sko end i FCK’s i den periode, vi er inde i nu.

- Når du har kvalificeret dig 11 af 12 gange til et europæisk gruppespil, så skulle det ikke være lovligt at få Atalanta fra Italien i en playoff-kamp, sagde Ståle Solbakken, der gerne ville bytte et par Superliga-point for en bedre lodtrækning:

- Vi er det danske hold, der har det sværest. Hold, der ikke har været i gruppespil og ikke er seedede kan få modstandere, som man skal slå seks-syv gange ud af ti.

Se også: Lang vej til Europa - skrækmodstandere til FCK og FCN

'Vi viser taktisk kløgt'
- Jeg ville meget hellere have haft to point færre i Superligaen og en anden lodtrækning. Vi har et bjerg, der skal bestiges.

Brøndby mangler endnu returkampen mod serbiske Subotica, som blev besejret 2-0 i det første opgør på udebane. Skulle Brøndby som ventet kvalificere sig til playoff-runden, venter vinderen af opgørene mellem belgiske Genk og polske Lech Poznan.

Sejren over Brøndby må dog fylde ekstra på den voksende selvtillidstank i hovedstaden, og Solbakken var ganske tilfreds med den måde, som hans hold løste opgave. Særligt de sidste 20-25 minutter:

- Vi viser taktisk kløgt og er for første gang der, hvor vi skal være fysisk. Vi kommer fint tilbage i kampen og skaber store chancer.

- Det var en god sejr, og jeg synes, at vi var det bedste hold.

Se også: Brøndby nedlagt i forrygende derby: Fire super-mål i FCK-show

Se også: Flere stjerner floppede i Parken: Han blev kongen af København

102 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere