Journalist bekræfter: Varela klar for FCK

Guillermo Varela bliver ny mand i FC København. I hvert fald er han netop blevet fotograferet i klubbens trøje, hvor han bærer nummer to

Så er den ved at være god nok. Den uruguayanske VM-back Guillermo Varela er klar for FC København, der kan præsentere ham som ny spiller inden for kort tid.

Det bekræfter i hvert fald den uruguayanske journalist Sebastian Giovanelli på sin Twitter-profil:

'Guille Varela blev præsenteret i København, hans nye klub i Danmark. Han er den første uruguayaner i klubben', skriver journalisten Sebastian Giovanelli om billedet.

På det optræder 25-årige Varela i den hvide trøje med nummer to på ryggen, ligesom han bliver foreviget med en glad fan. Billedet er mandag aften blevet delt flittigt på de sociale medier.

Ekstra Bladet har været i kontakt med FC Københavns kommunikationschef, Jes Mortensen, der ikke ønsker at kommentere billedet.

Guillermo Varela, der tidligere har spillet fire sæsoner i Manchester United uden dog at komme meget i kamp, har i de sidste sæsoner spillet for storklubben Peñarol i hjemlandet.

Højrebacken har dog slet ikke været i aktion i denne sæson på grund af en ankelskade.

Se også: Fra United til FCK - nu taler chefen om rygterne

Flere blev anholdt efter opgøret 4. november. Mandag blev en 23-årig mand anholdt - mistænkt for vold mod politiet. Foto: Kenneth Meyer Superligaen - 17. dec. 2018 - kl. 13:54 Voldsom Brøndby-ballade får alvorligt efterspil

Se også: De kan afløse fyret Superliga-træner

224 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere