Kæmpe FCK-nyhed: Ståle fortsætter

Ståle Solbakken har forlænget sin kontrakt med FC København

Ekstra Bladets sportschef Allan Olsen analyserer på forlængelsen af samarbejdet mellem FC København og Ståle Solbakken. Producer: Lasse Brøndal

PARKEN (Ekstra Bladet): Ståle Solbakken har forlænget sin kontrakt med FC København, så parterne har papir på hinanden til sommeren 2023.

Det er blevet annonceret på et FCK-pressemøde i Parken.

Nordmanden havde i forvejen kontrakt frem til 2021, så der er tale om en toårig forlængelse.

- Jeg sagde ja, fordi jeg følte, at vi er inde i en god periode. Det var et breaking point for mig i sommeren 2014. Der lagde vi mange strategiske planer om, hvordan vi skulle håndtere fodbolddelen på og uden for banen.

- Vi ansatte Johan Lange først, og vi har opbygget en organisation med mange dygtige medarbejdere, siger Ståle Solbakken på pressemødet.

Guldkrammer til Don Ø. Foto: Jens Dresling
Guldkrammer til Don Ø. Foto: Jens Dresling
 

Solbakken var i første omgang træner for FC København i perioden fra 2006 til 2011. Siden rundede han tyske FC Köln og engelske Wolverhampton, hvor han begge steder blev fyret, inden han i 2013 vendte tilbage til FCK og siden blev manager.

I denne sæson har han ført FCK til klubbens 13. danske mesterskab.

Solbakken har været med til at vinde ni af klubbens mesterskaber - et som spiller og otte som træner.

- Jeg glæder mig til at gå på arbejde hver dag, og vi føler, at vi har ansat de rigtige mennesker i de rigtige positioner.

- Man skal vinde hver søndag, man bliver nødt til at se tingene på den lange bane. Vi er de store herhjemme, men vi er den store underdog i Europa. Det trigger mig. Vi skal vinde mesterskabet og pokalen, og vi skal udvikle spillere, siger Solbakken.

Mesterskabet er i hus. Foto: Lars Poulsen
Mesterskabet er i hus. Foto: Lars Poulsen
 

FCK's bestyrelsesformand, Bo Rygaard, er stærkt tilfreds med, at Solbakken har sat sin underskrift på en længere aftale med københavnerne.

- Ståle besidder evnen til løbende at forny sig og tilpasse sig, at fodboldverdenen ændrer sig. Det gælder både på og uden for banen, siger formanden.

Selv om FC København allerede har sikret sig DM-guld, mangler holdet to kampe, før det kan gå på sommerferie. Sidste opgør er hjemmekampen mod FC Nordsjælland 25. maj.

Se også: Undgik nedrykning: Nu er Premier League-manager færdig

Se også: Rørende hyldest til trafikdræbt bror

Sport og Spil Veteraner tager tyren ved hornene: Det er skræmmende

Luciano Re Ceccioni i den velkendte lyseblå Lazio-trøje, som han bar fra 1972 til sin død i begyndelsen af 1977. Foto: Reuters Sport og Spil Stjernens dårlige dømmekraft kostede ham livet

430 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere