Kæmpe-handel: FCK sælger Amartey til Premier League

FC København sælger midtbanespilleren Daniel Amartey til engelske Leicester. FCK forventer en positiv effekt på resultatet for 2016 på 34 millioner kroner

Amartey bliver holdkammerat med Kasper Schmeichel i Leicester. (Foto: Mikkel Tariq)
Amartey bliver holdkammerat med Kasper Schmeichel i Leicester. (Foto: Mikkel Tariq)

FC København sælger midtbanespilleren Daniel Amartey til engelske Leicester City i en stor handel.

Superligaens førerhold forventer, at salget af Amartey vil få en positiv effekt på resultatet for 2016 på 34 millioner kroner før skat. Handlen beskrives af FCK som en af de største i klubbens historie.

Se også: FCK-bingo: Amartey blandt Superligaens dyreste

- Den her transfer er af en størrelse, hvor vi ikke kunne sige nej, fordi det samlet set er det bedste for FC København, siger direktør Anders Hørsholt til FCK's hjemmeside.

Her kan du se Ekstra Bladets sportschef, Allan Olsen, forholde sig til Amarteys skifte

- Vi har været glade for at have Daniel hos os, men det er en del af vores strategi som klub og forretning, at vi vil udvikle spillere til et niveau, hvor de bliver så attraktive, at klubber i store ligaer vil købe dem for store summer.

- Det er Amartey-salget et rigtigt godt eksempel på, og det er en handel, vi kan være stolte af, siger direktøren.

FCK tjener hentede i 2014 Daniel Amartey i svenske Djurgården. Den 21-årige ghaneser etablerede sig hurtigt som en profil på FCK-holdet.

Manager Ståle Solbakken har længe været klar over, at FCK ikke kunne holde på Amartey.

Se også: FCK med mundkurv: Amartey ikke med til fredagstræning

- Daniel har fra dag ét været en mønsterspiller og nøglespiller for os, og han har udviklet sig eksplosivt og langt hurtigere, end nogen kunne have forudset, siger Solbakken.

- Han har tacklet sin succes og opmærksomheden fantastisk, og han får nu opfyldt en stor drøm om at spille Premier League for en klub, der har fulgt ham tæt længe.

- Den massive interesse for Amartey var en af grundene til, at vi hentede William Kvist ind i sommer, og vi føler, at vi stadig er i kontrol og står med en meget stærk trup frem mod foråret, siger den norske manager.

FCK oplyser, at Amartey endnu mangler at forhandle en række personlige forhold med Premier League-klubben, men de forventes snart at falde på plads.

I Leicester bliver Amartey holdkammerat med den danske landsholdsmålmand Kasper Schmeichel.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

30 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere