Kæmpe transfer-bombe i FCK

Pieros Sotiriou skifter fra FC København til FC Astana. Angriberen har tirsdag sagt farvel til sine holdkammerater på Frederiksberg

Hør hvilke fem ting eksperterne mener kan gøre det svært for FCK i Superligaen. Foto: AP, Ritzau Scanpix, Tariq Mikkel Khan / Producer: Lasse Brøndal

FC København sender endnu en profil til udlandet.

Denne gang er det Pieros Sotiriou, som forlader de danske mestre.

Den cypriotiske angriber skifter med øjeblikkelig virkning til  FC Astana i Kasakhstan.

Det bekræfter spilleren tirsdag formiddag over for Ekstra Bladet, der fra tætteste hold kunne overvære hans farvel til holdkammeraterne på FC Københavns træningslanlæg.

Det blev et tårevædet farvel på Frederiksberg, hvor landsholdsspilleren viste tydelige tegn på, at tiden i den danske hovedstad har været speciel for ham.

Efter sin afsked på græsset gik Sotiriou mod klubhuset for senere at køre væk fra anlægget. Med få ord på vejen.

- Stopper du i FCK?

- Ja.

- Rejser du til Astana?

- Ja.

Et resolut verbalt aftræk. Og så var det farvel.

Lidt ind og lidt ud - alligevel kan det blive svært for FCK at genvinde mesterskabet. Producer: Lasse Brøndal.

Angriberen lukker døren til FC København, der samtidig åbner pengekassen for - ifølge Ekstra Bladets oplysninger - at indkassere et beløb på fem millioner euro (37,4 millioner kr.).

De penge luner i enhver bankboks, men kommer ikke københavnerne til gode sportsligt på den korte bane.

Allerede torsdag venter Celtic i den første 1/16-finale i Europa League. Men her skal de skotske gæster altså ikke frygte Sotiriou.

Det har der ellers været god grund til i indeværende sæson, hvor den 27-årige bomber har scoret 13 mål i 30 kampe for hovedstadsklubben.

Han nåede i alt at spille 110 kampe for FCK siden ankomsten fra APOEL i 2017.

Se også: Superliga-profil skifter til storklub

Se også: Efter chok-nederlag: Ståle er bekymret

Se også: FCK dummer sig i premiere-chok

1 af 8 Foto: Lars Poulsen
2 af 8 Foto: Lars Poulsen
3 af 8 Foto: Lars Poulsen
4 af 8 Foto: Lars Poulsen
5 af 8 Foto: Lars Poulsen
6 af 8 Foto: Lars Poulsen
7 af 8 Foto: Lars Poulsen
8 af 8 Foto: Lars Poulsen
261 kommentarer
Vis kommentarer

Seneste Sport