Klasse-kasse afgjorde topkamp: FCK tættere på guldet

Superligaens førerhold dominerede stort i en time i topkampen mod SønderjyskE og hentede en yderst fortjent 1-0-scoring takket være den fuldtræffer, som Benjamin Verbic satte ind kort før pausen

Benjamin Verbic bliver omfavnet af FCK-holdkammeraterne efter sin fremragende scoring til 1-0. Det viste sig at blive kampens eneste træffer. (Foto: Jens Dresling)
Benjamin Verbic bliver omfavnet af FCK-holdkammeraterne efter sin fremragende scoring til 1-0. Det viste sig at blive kampens eneste træffer. (Foto: Jens Dresling)

PARKEN (Ekstra Bladet): FC København er urørlige hjemme i Parken.

Holdet har ikke tabt på eget græs i denne sæson, og SønderjyskE var end ikke i nærheden af at ødelægge den statistik i søndagens topkamp i nationalarenaen.

Der var klasseforskel, og SønderjyskE var heldige med kun at forlade hovedstaden med et 1-0-nederlag.

FC København havde både før og efter pausen chancer til flere mål, men måtte nøjes med den fuldtræffer, som den flittigt afsluttende Benjamin Verbic satte ind to minutter før pausen.

Med sejren fik FCK sat gæsterne af i topstriden. Nøjagtig som AaB har SønderjyskE nu ni point op til FCK på førstepladsen, og ingen kan vist længere tvivle på, at FCK snupper guldet.

SønderjyskE kunne ellers have sparket lidt spænding ind i Superligaen, men FCK viste fra første minut, at det ville de ikke tillade.

Ståle Solbakkens mandskab dominerede i 1. halvleg, og det meste af tiden havde SønderjyskE hele holdet på egen halvdel for at forsvare.

Den enlige angriber Thomas Dalgaard måtte løbe flere defensive end offensive meter - men holde FCK fra chancer kunne sønderjyderne ikke, selv om de brugte alle 11 i forsøget.

Se også: Se tallene: Derfor er det 'den usandsynlige topkamp' i Parken

SønderjyskE-talentet Mikkel Hedegaard, der i forrige runde scorede en af kandidaterne til årets Superliga-mål, formåede ikke at gentage bedriften mod FCK. (Foto: Jens Dresling)
SønderjyskE-talentet Mikkel Hedegaard, der i forrige runde scorede en af kandidaterne til årets Superliga-mål, formåede ikke at gentage bedriften mod FCK. (Foto: Jens Dresling)

Ensrettet trafik
Københavnerne spillede med stor tålmodighed og formåede flere gange at bryde igennem gæsternes forsvarsmur, men præcisionen manglede som oftest, når de skulle teste Marin Skender i SønderjyskE-målet.

Verbic headede over, og Santander headede forbi. Verbic sendte bolden i nettaget og senere forbi Skenders mål, da bolden pludseligt lå foran hans fødder i feltet.

Den ensrettede trafik fortsatte i Parken, og især Peter Ankersen kom til mange indlæg, men FCK skulle helt frem til 43. minut, inden de endelig blev belønnet for anstrengelserne.

Benjamin Verbic, som ellers havde været synder med flere afbrændere i 1. halvleg, tog chancen langt udefra, og en overrasket Marin Skender reagerede for sent og nåede ikke ud til langskuddet.

Pauseføringen var yderst fortjent, og i starten af 2. halvleg forsatte Superligaens førerhold dominansen.

Efter 53 minutter burde det være blevet til 2-0, da veloplagte Peter Ankersen lagde bolden på tværs i SønderjyskE-feltet, men tæt under mål formåede en hårdt presset Federico Santander ikke at få prikket bolden det sidste stykke ind over stregen.

Sydamerikaneren fik en ny chance et par minutter senere efter et nyt Ankersen-indlæg, men sendte bolden over mål.

Nicklas Bendtner har tidligere trænet med i FCK. Her er det forud for en landskamp mod Sverige i 2007 (Foto: Lars Poulsen) FC København - 31. mar. 2016 - kl. 16:14 Ståle om Bendtner: 'Ikke noget jeg har tænkt over'

Ståle Solbakken kan lige nu se på tabellen med sstor glæde. FCK er sikkert i spidsen - og udbyggede føringen i Superligaen med 1-0-sejren over SønderjyskE. (Foto: Jens Dresling)
Ståle Solbakken kan lige nu se på tabellen med sstor glæde. FCK er sikkert i spidsen - og udbyggede føringen i Superligaen med 1-0-sejren over SønderjyskE. (Foto: Jens Dresling)

Muligheder mod slutningen
FC København kunne ikke holde trykket fra 1. halvleg hele kampen, og mod slutningen af opgøret kom SønderjyskE længere frem på banen.

Gæsterne fik sendt flere bolde ind i feltet, men først otte minutter før tid fik de testet Robin Olsen i FCK-buret, da Johan Absalonsen satte hovedet på et indlæg.

Svenske Simon Kroon fik en stor chance to minutter før tid, og også i den anden ende var der muligheder til hjemmeholdet.

Men FCK’erne brændte i stor stil og måtte nøjes med en 1-0-sejr.

Dermed fik SønderjyskE udbygget deres elendige statistik mod københavnerne. 30 gange har de to klubber mødtes i Superligaen, og i Sønderjylland venter de fortsat på den første sejr…

Se også: Randers fik tiltrængt sejr mod bovlamme fynboer

34 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere