Klub bekræfter: Interesseret i vraget FCK'er

Den danske kantspiller Danny Amankwaa kan meget vel ende i Hearts, hvor der lige nu arbejdes på at finde en aftale

Den tidligere U-landsholdsspiller Danny Amankwaa har ikke fået lov til at tage med FC København på træningslejr.

Kantspillerens aftale med FCK udløber til sommer, og derfor har Ståle Solbakken nu valgt at gå videre med andre spillere, efter han senest fik Robert Skov ind i truppen som erstatning for Amankwaa.

23-årige Danny Amankwaa ser dog ikke ud til at skulle lede længe efter en ny arbejdsgiver.

Onsdag skrev BT, at Danny Amankwaa var på vej til Hearts, og det bekræfter den skotske klubs manager nu over for skotske medier - heriblandt scotsman.com. Klubben arbejder aktuelt på at lave en aftale med danskeren, men derudover er det ikke meget, som manager Craig Levein vil sige.

- Vi er interesserede i Danny, og vi har talt med hans klub. Så må I selv vurdere, hvad det betyder. Jeg kommer ikke til at sige mere, før noget er på plads, siger manageren.

Skotsk klub melder sig på banen for FCK-kanten. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Skotsk klub melder sig på banen for FCK-kanten. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Danny Amankwaa har spillet 68 Superliga-kampe for FC København, og nu ser det altså ud til, at fremtiden er i Skotland.

Vil smadre klubrekorden for dansker: 'Der er stor interesse for ham'

Danskergale: Bendtner får ny dansk holdkammerat

EN TIMES TV om Superliga-klubbernes transfervindue: Her bør FCK forstærke sig