Krisen rammer: Selskab bag FCK suspenderer forventninger

Parken Sport & Entertainment suspenderer forventningerne til 2020.

Vil Superliga-spillerne gå ned i løn? Hør Bischoffs bud. Video: Discovery Networks Danmark

De havde forventet et resultat før skat på mellem 0 og 20 millioner kroner i 2020 og med en omsætning på 900 til 950 millioner kroner, men Parken Sport & Entertainment suspenderer nu sine forventninger til 2020.

Det oplyser PS&E i en selskabsmeddelelse.

Det er Covid-19-pandemien, der påvirker Parken Sport & Entertainments finansielle resultater negativt. Også selv om, der er taget tiltag for at afbøde effekterne.

Selskabet havde ellers gode resultater i både januar og februar, fremgår det af selskabsmeddelelsen, men viruspandemien har selvsagt sat Danmark og det meste af Europa i stå.

- Henset til den usikkerhed, der fortsat er forbundet med, hvornår koncernen kan genoptage sine aktiviteter i sædvanligt omfang, er PARKEN Sport & Entertainment ikke på nuværende tidspunkt i stand til at vurdere, hvor stor effekten af de nuværende nedlukningstiltag vil blive på koncernens resultat for 2020, skriver selskabet i selskabsmeddelelsen.

Meget af omsætningen i PS&E kommer fra Lalandia, men Lalandia er lukket ned til og med søndag den 29. marts.

Og måske bliver det endnu længere tid, hvis restriktioner fra den danske regering fortsætter i kampen mod Covid-19.

Sport Lukket badeland: En katastrofe for FCK

Coronakrisen har ramt Superliga-klubberne hårdt. Foto: Anthon Unger Sport Superliga-klubbernes værste mareridt