Kvast af FCK i Europa: Nu jagter de efterårets FCK-solstråle

Denis Vavro tiltrækker sig interesse fra Serie A-klubben Atalanta, som han selv ekspederede ud af Europa League tidligere på sæsonen

Vavro har for alvor løftet sit niveau i FCK. Foto: Lars Poulsen
Vavro har for alvor løftet sit niveau i FCK. Foto: Lars Poulsen

Denis Vavro sparkede tidligere på sæsonen den italienske Serie A-klub Atalanta ud af Europa League-kvalfikationen, da han satte det afgørende straffespark for FC København i de to klubbers møde i playoff til Europas næstfineste klubturnering.

Det blev han selvsagt ikke populær på i den italienske lejr, men Atalanta tog alligevel fra Telia Parken med et stort plus i bogen ud for Denis Vavro, og nu skriver Gianluca Di Marzio, at Serie A-klubben har blikket rettet mod den slovakiske midtstopper med henblik på en transfer.

FC København topper Superligaen og går benhårdt efter at vinde mesterskabet efter sidste sæsons skuffelse, så der skal formentlig et kæmpe bud til for, at løverne vil gå med til at sælge Denis Vavro, der i efteråret for alvor fik vist sine store kvaliteter og for alvor fik sit store gennembrud i FCK-trøjen, da han stod solidt i forsvaret med Andreas Bjelland som makker. Det stopperpar vil Ståle Solbakken uden tvivl helst køre videre med.

22-årige Denis Vavro har kontrakt med FC København frem til sommeren 2022.

47 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere