Langer ud efter bløde FCK: For undskyldende

Mathias Zanka Jørgensen savnede opbakning fra både træner og ledelse under sit seneste ophold i FC København

Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen

Da Mathias Zanka Jørgensen sidste år i oktober vendte hjem til FC København på et lejemål frem til denne sommer, blev det pludselig under en ny træner og en ny sportslig klubledelse.

Inde på banen kæmpede landsholdsstopperen for at finde sit vanlige niveau, og udenfor stregerne udkæmpede han en anden og ofte skarp og sammenbidt kamp mod de medier, der spurgte ind til hans og holdets præstationer. I flere omgange nægtede han også at stille op foran pressen.

Når han i dag kigger tilbage på det otte måneder lange lejemål, ser han et andet FC København end det, han tidligere havde spillet for i otte sæsoner. Og det var især, når det handlede om attituden udenfor kridtstregerne.

Det fortæller han i Pione Sistos podcast ’Inside by Sisto’ (fra godt én time og syv minutter inde). Her siger han, at han følte sig svigtet af det nye FCK.

- Det kræver, at man har opbakningen fuldt ud. Det kræver, at man har et bagland, en klub, en træner, en pressechef. Altså, at alle står bag dig. Det er en af de ting, som jeg synes manglede rigtig meget i FCK igennem den sidste periode, lyder det fra Zanka, der i dag spiller for Brentford i Premier League.

- Jeg følte, at det var blevet for ustabilt. Det vil sige, at jeg når prøvede det, så var det ikke alle, der var med på, at 'nu står han og opfører sig åndssvagt i medierne', 'Han står og råber ad en eller anden'.

Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
 

Han henviser til tidligere tider med folk som Flemming Østergaard og Niels-Christian Holmstrøm i klubledelsen og oftest norske Ståle Solbakken i trænersædet.

- Før i tiden inde i FCK, hvis man ikke ville snakke med nogen, der ikke var rettighedshavere, så kunne de 'go fuck themselves' på en eller anden måde, siger den 31-årige tidligere FCK-anfører.

- Det synes jeg bare var ændret en lille smule. Den her ting med at stå på mål for alt og slås for FCK, det synes jeg var det fedeste. Jeg gjorde det for min 'familie'. Det er min klub, det her.

-  Det har ikke ændret på, at jeg elsker FCK, men jeg har savnet den der styrke med, at ’vi driver det på denne måde, og hvis de andre ikke kan lide det, så er det deres problem’.

- Det kan godt være, at jeg ser det i et lidt rosenrødt skær i dag, men jeg kunne godt lide, at man gjorde det lidt mere originalt og med respekt for egne værdier.

Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
 

- Jeg synes, at man er blevet en lille smule for undskyldende og en lille smule for 'nå, men vi prøver at behage alle'. Men det kan jo være, at man gerne vil re-brande det hele, og så kommer det til at tage noget tid, lyder det fra Mathias Zanka Jørgensen, der ærgrer sig over sit mindre succesfulde mellemspil i hjerteklubben.

- Det gik ikke så godt, men jeg vidste jo godt selv, at jeg er en dygtig fodboldspiller, og det var der da også andre, der vidste.

FC København har ikke ønsket at kommentere, hvorvidt man kan genkende det billede, Zanka tegner af klubbens kommunikation, og hvorvidt der bevidst er ændret strategi i forhold til, hvordan man vil fremstå udadtil.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Sådan så det ud, da Mathias 'Zanka' nettede mod Kasper Schmeichel tidligere på sæsonen i Premier League:


I andet afsnit af 'Agenterne' giver Per Steffensen et indblik i taktikken bag Daniel Aggers kæmpekontrakt med Liverpool i 2012. De forhandlinger forløb nemlig - trods store bud fra Manchester City og Barcelona - ikke uden komplikationer.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?