Legestue i Parken: Se forrygende Fischer føre an

Den 23-årige landsholdsspiller var igen i et overdådigt spillehumør, da FC København uden større problemer slog Horsens 4-1 og kom tre point nærmere bronzen

SE FISCHERS LÆKRE MÅL OG OPLÆG I AFSPILLEREN OVER ARTIKLEN

PARKEN (Ekstra Bladet): FC København har for alvor ramt formen i foråret.

Lørdag eftermiddag gik det ud over Horsens, der i 1. halvlewg fik en fodboldlektion i Parken og var heldige med ’kun’ at tabe 4-1.

Igen førte veloplagte Viktor Fischer an med mål, oplæg og herligt spil, og der var aldrig tvivl om, at FC København ville vinde den kamp.

Sejren betyder, at de nu bare er ét point efter FC Nordsjælland på tredjepladsen, og mere og mere tyder på, at vi får en ’bronzefinale’ mellem de to klubber på sidste spilledag i Farum.

FC København gav comeback til den stærke svenske midterforsvarer Erik Johansson, der blev korsbåndsskadet midt i august i en kamp mod netop Horsens og har været stærkt savnet i de over otte måneder, han har været ude.

Artiklen fortsætter under samlingen af Viktor Fischer-billeder:

doc6zt6b7hqzg61i5im8ola.jpg

doc6zt6rf1bswxam4lldf8.jpg

doc6zt6pixzw3cvh3joola.jpg

doc6zt6texrbcle18spdf7.jpg 

Gæsterne fra det østjyske måtte se bort fra den kommende FCK-keeper Jesse Joronen. Finnen er plaget af knæproblemer, og det betød, at Marcus Bobjerg vogtede målet i nationalarenaen.   

Og nøjagtig som på Brøndby Stadion for nogle uger siden kom han skidt fra start.

Bobjerg blev ligesom resten af Horsens-forsvaret snydt af Viktor Fischers farlige hjørnespark i 6. minut, og så kunne Denis Vavro ved bagerste stolpe heade FCK foran.

FCK kom hurtigt foran 1-0 - men hvordan er det lige Horsens dækker op?

FCK var i fuld kontrol og spillede smuk fodbold i det smukke forårsvejr, og midt i halvlegen kunne hjemmepublikummet juble igen.

Nicolai Boilesen lagde en flad aflevering ind i Horsens-feltet, hvor Viktor Fischer kom løbende og med et elegant vip sendte bolden over Marcus Bobjerg. (se målet i tv-klippet over artiklen)

Simon Okosun fik chancen for at reducere kort efter, men headede lige på Stephan Andersen efter et fint indlæg af Mikkel Qvist.

Efter en halv times spil fik Alexander Ludwig en glimrende mulighed efter et af Qvists lange indkast, men han headede lige på Stephan Andersen, og minuttet efter gjorde unge Jonas Wind det så i stedet til 3-0.

Fischer var også med i 3-0-målet, som du kan se her:

Federico Santander fik ikke ordentligt træf på Fischers tværpasning, men fik sig i stedet en ufrivillig assist. For lige bag ham satte Wind foden på bolden og scorede sit andet Superliga-mål i sin anden start.

Santander var tæt på at gøre det til 4-0 efter et nyt glimrende FCK-angreb. Med en overlegen hælaflevering spillede Fischer sydamerikaneren helt fri, men han bragede bolden på overliggeren.

Der var klasseforskel på de to mandskaber, og kun de lange indkast og hjørnesparkene voldte FCK en smule problemer.

På græsset var de svært overlegne og kunne have gået til pause med en endnu større føring, hvis ikke Rasmus Falks scoring noget tvivlsomt var blevet annulleret for offside.

Vavro, Zeca og Santander testede alle Bobjerg i starten af 2. halvleg, og det var et mindre mirakel, at bolden ikke endte i Horsens-nettet.

FCK’erne vadede i chancer i de første minutter, men Horsens scorede det første mål – og naturligvis efter en dødbold.

Et langt indkast fra Mikkel Qvist blev forlænget af Okosun, og ved bagerste stolpe dukkede Jonas Thorsen op og reducerede.

Ståle Solbakken havde omtalt Horsens som Harlem Globetrotters uden teknik, og det høje Horsens-mandskab satte FCK på prøve i 2. halvleg.

Københavnerne skulle lige bruge ti minutter på at ryste målet af sig og genvinde kontrollen.

doc6zt6xqkzuoo1hmcgzol9.jpg 

De havde dog svært ved at genfinde takterne fra 1. halvleg, men fik dog scoret efter en hurtig omstilling til 4-1 med seks minutter igen.

Fischer spillede Falk, som spillede Santander. Og endelig fik den store angriber skrabet bolden i mål.

Det blev ikke helt så festligt i 2. halvleg, men én god halvleg var dog mere end nok. 10.171 tilskuere så Fischer trylle og FCK vinde 4-1.

Spørgsmålet er, om Fischer også blev snydt for straffe her:

Sådan kommer FCK i Europa

Konge af København: 'Jeg ser jo også mig selv øverst i hierarkiet'

262 kommentarer
Vis kommentarer