Annonce:
Annonce:

Lokker unge til test med musik - én sang bandlyst

Parken bliver testcenter og vil få unge mennesker til at blive testet ved at lokke med DJ's, men én sang bliver ikke spillet, forsikrer direktør Lars Bo Jeppesen over for Ekstra Bladet

Senest FCK spillede hjemme i Parken i Superligaen slog de Horsens - bl.a. efter et fremragende mål. Se højdepunkter her.
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Superligaen
Følg FC København

Smittekæderne skal brydes, og det kan ikke gå hurtigt nok, har statsminister Mette Frederiksen fortalt utallige gange.

Derfor bliver Danmarks nationalarena fra mandag forvandlet til et corona-testcenter.

Det er især unge fra 16-25 år, som Parken gerne vil have til at blive testet hos dem, og de skal underholdes, mens de står i kø.

- De kender stedet. De har været til koncerter og til fodboldkampe. Vi vil sørge for, at der er DJ's, der spiller musik.

- Det appellerer mere til dem, så det ikke bliver det der med, at de skal ud og stå et eller andet sted, hvor de bare tænker, at det er nederen, siger Lars Bo Jeppesen, der er direktør i Parken, til Ekstra Bladet.

- Kommer DJ Martin Jensen og spiller 'Jump'?

- Haha, nej. Det gør han helt sikkert ikke. Og jeg briefede faktisk dem, der organiserer det på, at det selvfølgelig skal være musik, der er afstemt til, at det er FCK's hjemmebane.

Annonce:

Lars Bo Jeppesen fortæller, at der vil blive spillet musik til dem, der venter i køen. Foto: FCK
Lars Bo Jeppesen fortæller, at der vil blive spillet musik til dem, der venter i køen. Foto: FCK

'Det er en ommer': Spillede Brøndby-hit i Parken

- Hvem kommer så?

- Jeg ved det ikke. Der kommer mange forskellige. Det bliver meget sådan noget med at ringe rundt og sige 'kan du lige spille to timer?'.

- Hvordan sikrer I, at en masse unge ikke begynder at danse?

- Det giver helt sig selv. Der står en masse stewards og sørger for det.

- I arbejder også på en familiekø. I ejer Lalandia. Har du fået nogle råd fra dem til, hvordan man underholder?

- Nej, det har jeg faktisk ikke.

Fra mandag bliver Parken testcenter, men græsset vil blive skiftet inden forårssæsonen, hvis det bliver nødvendigt. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Fra mandag bliver Parken testcenter, men græsset vil blive skiftet inden forårssæsonen, hvis det bliver nødvendigt. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

- FCK spiller mod OB søndag og har igen kampe i februar. Kommer det her til at få en betydning for græsset?

- Nej, det gør det ikke. For at kunne leve op til, at det bliver en quicktest, så er vi nødt til at lægge plader på græsset. Tager det skade, bliver der lagt nyt græs ud, siger Lars Bo Jeppesen.

Annonce:

Det kommer til at tage cirka 15 minutter at få et digitalt svar på sin quicktest. Det bliver gratis at blive testet i Parken, og der er ingen tidsbestilling.

Sådan skal Vejle handle i januar

Sort jul i OB - fyreseddel under juletræet

Den utrolige historie: Bedrog sine venner for millioner

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Man skal ikke lade sig narre af Løkke
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: