Manglende Brøndby-protest: Afgørelse taget om snyde-mål

Fodboldens Disciplinærinstans kunne have taget sagen om Robert Skovs mål op i udvalget, men det kommer ikke til at ske, fordi formanden ikke mener, at målet havde afgørende indflydelse på resultatet af kampen

Robert Skov udlignede her på straffespark, der burde være ændret til indirekte frispark til Brøndby, som dommer Mads Kristoffer-Kristoffersen erkendte. Fodboldens Disciplinærudvalg kan tage sagen op, hvis det har afgørende indflydelse på kampens resultat. Det mener formanden, Jens Hjortskov, ikke det har haft. Foto: Lars Poulsen.
Robert Skov udlignede her på straffespark, der burde være ændret til indirekte frispark til Brøndby, som dommer Mads Kristoffer-Kristoffersen erkendte. Fodboldens Disciplinærudvalg kan tage sagen op, hvis det har afgørende indflydelse på kampens resultat. Det mener formanden, Jens Hjortskov, ikke det har haft. Foto: Lars Poulsen.

Da Robert Skov i søndags scorede til 1-1 mod Brøndby på straffespark skulle målet være annulleret. Kampens dommer, Mads Kristoffer-Kristoffersen, skulle have dømt indirekte frispark til Brøndby, fordi FCK-spilleren ramte bolden to gange, da han gik til bolden og sparkede den i mål.

Efterfølgende har Fodboldens Disciplinærinstans haft muligheden af egen drift for at tage sagen op, men det ventes ikke at ske.

Med DBU’s love paragraf 28 stk. 2 kunne udvalget tage sagen op. Her står der nemlig:

”Bliver administrator bekendt med, at en dommer under en kamp har gjort en urigtig anvendelse af de i paragraf 22.1 nævnte spilleregler, der har fået direkte indflydelse på kampens resultat, træffer Fodboldens Disciplinærinstans, uanset om der er nedlagt protest i overensstemmelse med paragraf 28.1 eller ej, de afgørelser og foranstaltninger, som må anses for nødvendige”.

Mads Kristoffer-Kristoffersen erkendte, at han fejlede ved at godkende målet, men intet tyder på, at Fodboldens Disciplinærinstans vælger at tage sagen op i den kommende tid.

- Den fejlagtige kendelse skal have afgørende indflydelse på resultatet. Da FC København udligner på straffesparket, er der spillet ti minutter. Der er altså 80 minutter tilbage. Personligt mener jeg ikke, at kendelsen nødvendigvis har haft afgørende indflydelse på kampens resultat, siger Jens Hjortskov, formand for Fodboldens Disciplinærinstans.

Han uddyber:

- Vi kan godt tage sagen op af egen drift, men vi har ikke modtaget en protest fra den forurettede part (Brøndby). Og normalt tager vi kun sager op efter en protest.

- Hvis der var kommet en protest fra Brøndby, havde vi under alle omstændigheder været tvunget til at behandle sagen i udvalget, forklarer Jens Hjortskov.

Sagen er således ikke blevet drøftet hos Disciplinærinstansen, og han forventer ikke, at den kommer til behandling i udvalget.

Brøndby kan ikke nå at protestere nu, fordi der er en 24 timers regel om, at protester skal indsendes kort tid efter kampens afvikling.

Sten Grytebus har fået en kontrakt i FCK gældende til udgangen af 2022. Foto: Jens Dresling FC København - 7. maj. 2019 - kl. 12:08 Officielt: FCK henter Superliga-stjerne

Dette kan blive synet, der venter FCK, hvis de er uheldige når der trækkes lod til Champions League-kvalifikationen. Røde Stjerne bliver med stor sandsynlighed blandt de hold, som københavnerne kan trække allerede i 2. kvalifikationsrunde. Foto: Svetlana Dojcinovic/SIPA/Ritzau Scanpix FC København - 6. maj. 2019 - kl. 13:09 FCK kan havne på skrækstadion

Se også: FCK-profil i eufori: Vi har bare været for gode

 

 

287 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere