Annonce:
Annonce:

Mareridt i FCK: Zeca alvorligt skadet

FC Københavns anfører Carlos Zeca blev søndag båret fra banen i store smerter. Nu meddeler klubben, at den 34-årige græker for anden gang på et år er blevet ramt af en korsbåndsskade

En tydeligt berørt Carlos Zeca forlod søndag banen i Parken med smerter i sit knæ. Foto: Tariq Mikkel Khan
En tydeligt berørt Carlos Zeca forlod søndag banen i Parken med smerter i sit knæ. Foto: Tariq Mikkel Khan
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Superligaen
Følg FC København

Carlos Zeca var i tårer, da han i tillægstiden i FC Københavns kamp mod AGF forlod banen med tydelige smerter i sit højre knæ.

Nu skriver FC København, at det værst tænkelige scenarie er blevet en realitet for deres 34-årige anfører.

Zeca har igen pådraget sig en alvorlig knæskade og er ude resten af sæsonen.

- Vi kan desværre konstatere, at han har beskadiget to ledbånd i knæet, hvor det ene desværre er det korsbånd, der blev revet over og opereret for et år siden, siger cheflæge Morten Boesen.

- Det er naturligvis utroligt uheldigt for Zeca, der har kæmpet sig gennem en lang og hård genoptræning på forbilledlig vis. Selvom man har gjort alt rigtigt, bestået alle tests og krav for at blive clearet til at spille, så vil der altid være en risiko for en re-skade.

Annonce:

- Her har Zeca været meget uheldig, og nu skal han så muligvis opereres og gennem en lignende genoptræning, lyder det fra Morten Boesen.

Zeca sætter selv ord på de triste nyheder på FC Københavns hjemmeside.

- Jeg er selvfølgelig meget ked af det lige nu, siger Zeca.

- Jeg har arbejdet hårdt for at komme tilbage, så det er et hårdt slag at starte forfra. Jeg kan ikke ændre det, og nu må jeg fokusere på at lægge skuffelsen bag mig og så tage et skridt ad gangen.

- Jeg må hjælpe holdet udefra så godt jeg kan, og jeg ved, at de kommer til at gøre det godt uden mig.

- Jeg vil gerne sige tak for de mange hilsner, jeg har fået. Det har givet mig tro og håb i en svær tid, siger Zeca.

Carlos Zeca blev trøstet af med- som modspillere, da han på græsset blev tilset af klublæger. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Carlos Zeca blev trøstet af med- som modspillere, da han på græsset blev tilset af klublæger. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Cheftræner: Dybt tragisk
I dag er det nøjagtig et år siden, at Zeca efter et solouheld under FC Københavns møde med Viborg FF blev båret fra banen med en alvorlig korsbåndsskade.

Annonce:

Og nu, mindre end to måneder efter den græske landsholdsspillers comeback i derbyet mod Brøndby den 7. august, har ulykken ramt ham igen.

Noget der for den debuterende FCK-cheftræner Jacob Neestrup lagde en tung skygge over holdets sejr 1-0-sejr over AGF.

- Vi føler alle med Zeca, siger cheftræner Jacob Neestrup.

- Han er den perfekte anfører, en stor spiller og et fantastisk menneske, så det gør ondt på os alle.

- Han er altid en utroligt stærk og loyal holdkammerat og klubmand, så nu er det tid til, at alle skal være verdens bedste holdkammerater for ham og vise den opbakning og styrke, han har brug for lige nu.

- I forhold til det sportslige aspekt for os, så fylder det ærligt talt ikke så meget lige nu, og det må vi løse, når vi kommer dertil, siger Jacob Neestrup.

Skaden lagde for Jacob Neestrup lagde en tung skygge over holdets sejr 1-0-sejr over AGF.

- Jeg kan slet ikke overskue konsekvenserne for os som hold. Det eneste, jeg tænker på, er konsekvenserne for Carlos.

Annonce:

- Det er så dybt tragisk, at så stor en spiller og endnu større personlighed i denne fodboldklub får en alvorlig skade. Han gør alt hver dag for denne klub - specielt i de svære perioder.

- I en alder af 33 fik han en alvorlig skade for et år siden. Det er svært at komme sig over i den alder, men han bragede tilbage på holdet med sin karisma, lød det efter kampen fra Neestrup.

Carlos Zeca kom til FC København i sommeren 2017. Han står noteret for 193 kampe og har en kontrakt, der løber til næste sommer.

Zeca blev båret fra banen, men humpede siden selv videre ned i omklædningsrummet. Foto: Jens Dresling
Zeca blev båret fra banen, men humpede siden selv videre ned i omklædningsrummet. Foto: Jens Dresling

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Spar med
Elpris LIGE NU
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:

Mest læste lige nu

Kritikken af Færøerne fremtræder som hykleri, der skal dække over eget fedtspil
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: