Medie: FCK og Anderlecht vrager målmand

Thomas Kaminski fortsætter ikke i FC København, og Anderlecht, der ejer målmanden, vil også have ham afskibet

Thomas Kaminski, her i aktion i pokalen, kan være på vej væk fra FCK. (Foto: Jens Dresling)
Thomas Kaminski, her i aktion i pokalen, kan være på vej væk fra FCK. (Foto: Jens Dresling)

FC København lejede forud for denne sæson målmanden Thomas Kaminski i Anderlecht, men belgieren har ikke spillet den store rolle i løveburet.

Kaminski har været på banen i alle FCK's pokalkampe, og han ventes også at stå i morgen mod Brøndby, men når der har været Superliga og europæiske kampe på programmet, har belgieren været parkeret på bænken.

Derfor vælger FC København heller ikke at udnytte den købsoption, man sikrede sig i forbindelse med lejeaftalen. Det skriver La Capitale. Dermed vender Thomas Kaminski tilbage til Anderlecht, men det bliver formentlig kun for en kort bemærkning.

Den belgiske avis skriver nemlig, at Anderlecht heller ikke kan se en fremtid for Kaminski i klubben.

FCK-stopperen fik endnu engang en masse hadefulde beskeder i sin indbakke efter derbyet mod Brøndby. (Foto: Lars Poulsen) Superligaen - 18. apr. 2016 - kl. 17:41 Zanka udstiller racistiske ignoranter - men det er ulovligt

23-årige Thomas Kaminski var i sidste sæson udlejet til Anarthosis Famagusta på Cypern, og her gjorde han en rigtig god figur - så god, at han af flere blev regnet som årets målmand.

FC København har ikke officielt bekræftet, at man skiller sig af med Thomas Kaminski ved lejeaftalens ophør, og ifølge FCK-manager Ståle Solbakken er det først noget, der vil blive vendt ved sæsonens udgang.

- Både han og Robin (Olsen, red.) har aftaler, der udløber efter denne sæson, og hvad der så skal ske, tager vi stilling til der. Lige nu er det ikke noget, vi tænker på, sagde Ståle Solbakken til tipsbladet.dk for en måned siden.

Se også: FCK'er tyrede bold i hovedet på fan: Jeg har gjort det før

Se også: Skadet FCK-profil misser Brøndby-brag

5 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere