Annonce:
Annonce:

Millionerne vælter ind: Stort overskud i Parken

Parken Sport & Entertainment kunne fredag formiddag præsentere et stort overskud

Der er grund til at juble for FC Københavns fans, efter at det store overskud blev præsenteret. Foto: Anthon Unger
Der er grund til at juble for FC Københavns fans, efter at det store overskud blev præsenteret. Foto: Anthon Unger
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Superligaen
Følg FC København

Det har været et godt år for Parken Sport & Entertainment (PSE).

Selskabet kommer nemlig ud med et resultat for 2022 før skat på 263,7 millioner kroner. Det er en forbedring på hele 157,8 millioner i forhold til året før.

Fodbolddelen står for et overskud på 167,8 millioner kroner. Året før gav fodboldforretningen et underskud på 47,9 millioner kroner.

Det skriver PSE på sin hjemmeside.

Flere årsager til overskud
Det store overskud skyldes flere faktorer, heriblandt spillersalg, det danske mesterskab og specielt deltagelsen i dette års Champions League-gruppespil.

'Særligt har deltagelsen i gruppespillet i UEFA Champions League i 2022 stor betydning for resultatudviklingen,' lyder det i regnskabet.

Annonce:

FC København solgte Jonas Wind sidste vinter for et klækkeligt beløb i omegnen af 90 millioner kroner, og i sommer blev Pep Biel, Jens Stage og William Bøving ligeledes solgt for iøjnefaldende beløb.

Lever op til forventningen
Det flotte regnskab rammer inden for forventningerne, som blev opjusteret tilbage i oktober.

Her var forventningen, at PSE ville komme ud med et regnskab på 255-285 millioner før skat, og med de 263,7 millioner er forventningerne altså blevet indfriet.

Det er i øvrigt det sidste regnskab, som FC København og Parken udsender sammen, da fodboldklubben fra 1. januar i år blev et selvstændigt selskab.

Der forventes et overskud mellem 125 og 150 millioner i 2023.

Forventningerne er baseret på FC Københavns kvalifikation til og deltagelse i gruppespillet i UEFA Europa League.

Den tidligere Esbjerg-træner Ove Pedersen sendte sine spillere ud i skoven for at lede efter fodbolde, fordi de var taget i byen uden tilladelse. Hør historien i ugens 'Sladderligaen' herunder eller i din podcast-app

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Margrethe mangler mio. - vi må hjælpe
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

nyt billede

Bagholdet

Annonce:
Annonce: