Annonce:
Annonce:

Millionerne vil vælte ind: FCK med kæmpe opjustering

Kvalifikationen til Champions Leagues gruppespil får selskabet bag FCK til at opjustere forventningerne

Annonce:
Følg Fodbold
Følg Superligaen
Følg FC København

FC København kvalificerede sig onsdag aften til Champions Leagues gruppespil, og det kan med det samme aflæses på forventningerne til regnskabet for 2022.

I en meddelelse oplyser Parken Sport & Entertainment, selskabet bag FCK, at forventningerne for 2022 er opjusteret med et trecifret millionbeløb.

Hvor selskabet tidligere onsdag havde udsendt et halvårsregnskab med en forventning om et overskud på mellem 125 og 150 millioner kroner, lyder forventningerne nu på mellem 250 og 275 millioner kroner.

Omsætningen forventes selvsagt også at blive højere. Nu kalkuleres der indtægter på mellem 1175 og 1225 millioner mod de hidtil udmeldte forventninger på mellem 1025 og 1075 millioner.

FCK slap gennem nåleøjet til Europas største klubturnering med 0-0 ude mod Trabzonspor. Dermed var danskernes 2-1-sejr hjemme i Parken i sidste uge nok til at sikre avancement.

Annonce:

Det er femte gang i FCK's historie, at klubben kvalificerer sig til Champions League. De danske mestre deltog senest i turneringen i sæsonen 2016/17, hvor det blev til en tredjeplads i gruppen med Leicester, Porto og Club Brugge.

Torsdag sættes der navne på københavnernes kommende modstandere i den prestigefyldte fodboldturnering.

Her vil FCK formentlig håbe på så mild modstand som mulig, for både uafgjorte kampe og sejre giver flere millioner på kontoen.

Vinder FCK en kamp i gruppespillet, belønnes det med 20,8 millioner kroner, mens en uafgjort medfører knap 7 millioner kroner.

Alene deltagelsen skæpper dog godt i kassen i fodboldklubben. Alle kvalificerede klubber får 116 millioner kroner, og derudover venter der FCK en koefficientbonus på cirka 42 millioner kroner samt et endnu ukendt beløb i tv-penge.

Skulle de mange millioner få FCK-ledelsen til at gøre sig tanker om at forstærke truppen, skal der handles hurtigt. Ved udgangen af august lukker transfervinduet i Danmark.

Annonce:

FC København får større muskler på transfer-markedet med kvalifikationen i hus. Men hvor skal de handle? Der er lagt op til et transferbrag - Læs mere her!

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Mette Frederiksen har svært ved at skelne mellem moral og dobbeltmoral
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: