Mudderpletten alle taler om: - Det var meget mystisk

Havde spillerne bedt om at få straffesparkskonkurrencen flyttet til den anden ende, så kunne de have fået det, men det er ikke dommerens opgave

Ekstra Bladets sportschef Allan Olsen vurderer FCK's indsats i kampen, hvor det blev en mudderplet, der løb med opmærksomheden.

22 straffespark måtte Røde Stjerne og FC København igennem, før der var fundet en afgørelse i Champions League-kvalifikationen til serbernes fordel. (Røde Stjerne svarer igen på FC Københavns hån LIGE HER)

Fem FCK-straffespark og fire Røde Stjerne-straffespark blev brændt, og flertallet røg over mål - primært fordi straffesparkspletten var så mudret, at spillerne som en anden speedway-kører måtte stampe løs for at sikre det mindste fodfæste.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Gediminas Mazeika og Victor Nelsson kigger på straffesparkspletten. Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix
Gediminas Mazeika og Victor Nelsson kigger på straffesparkspletten. Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix
 

Man kunne undre sig over, at der ikke bare blev sparket i den anden ende af banen.

- Det kunne man godt have valgt, men vi ved jo ikke, hvordan den anden straffesparksplet så ud, siger tidligere topdommer Claus Bo Larsen, da Ekstra Bladet fangede ham onsdag morgen.

- Men det var meget mystisk. Vi kunne jo se, at når spillerne trådte ned i jorden, så hoppede bolden. Det var umuligt for skytterne ikke at skyde over nogle gange.

Burde dommeren have flyttet straffesparkskonkurrencen ned i den anden ende?

- Nej, for det er jo ens for begge hold. Men hvis spillerne havde bedt om det, så kunne man godt have gjort det, siger Claus Bo Larsen.

Artiklen fortsætter under billederne

Straffesparkspletten og de mange brændte spark har også ramt den store tyske avis Bild

 

Bartolec har problemer med pletten. Foto: Lars Poulsen
Bartolec har problemer med pletten. Foto: Lars Poulsen
 

Har du oplevet noget lignende?

- Nej, jeg har aldrig set så mange spark i en straffesparkskonkurrence. Det er synd for de spillere, der brænder, for de sparkede jo over i bedste Elkjær-stil.

Der har måske nok været længere straffesparkskonkurrencer før, men måske ikke nogen, hvor straffesparkspletten har været så dårlig?

- Jeg har aldrig set det sådan. Jeg har oplevet, at det har blæst så meget, at bolden har haft svært ved at ligge stille, og så har der også tidligere været fejet sne rundt om pletten, så man har kunnet stå nogenlunde fast, men det var helt umuligt her.

- Hvis begge anførere havde sagt, at det her er 'no go', så kunne de være flyttet ned i den anden ende, så det mere var en sportslig afgørelse. Men igen vilkårene var ens for begge, siger Claus Bo Larsen.

Artiklen fortsætter under billederne

FC Københavns kommunikationschef Jes Mortensen forklarer, at straffesparksplettens kvalitet skyldes mange træninger på banen og straffetræning aftenen før kampen

Også på Twitter var forargelsen stor over straffesparksplettens kvalitet, og der bliver spekuleret i, om man kan snuppe FC Nordjsællands plet...

Flere har peget på, at den serbiske målmand Milan Borjan ikke helt fulgte reglerne, men den tidligere topdommer mener ikke, at keeperen skulle have være straffet.

- Nej, ikke for den ene gang han springer for tidligt, for det er jo det menneskelige øje, der skal fange det.

- Og man kan jo altid finde ting. Grytebust er jo også oppe at røre overliggeren, siger Larsen.

Der er netop kommet nye regler for, hvad målmanden må på straffespark.

- De må tage et skridt ud, men skal beholde det ene ben på stregen. I gamle dage skulle de jo have begge ben på stregen.

- Jeg husker, at Lars Høgh altid tog et skridt ud og også har lært sine målmænd, at de bare skal gøre det, for bliver det opdaget, så får de en chance mere, siger Larsen.

Gode tunger har peget på, at dommeren ikke gjorde noget ved Røde Stjerne-keeperens lovovertrædelser, fordi han så ville få endnu et gult kort og blive udvist.

Det nægter Claus Bo Larsen dog at tro på og peger på, at litauiske Gediminas Mazeika i øvrigt dømte en rigtig god kamp.

FCK-spillerne må være skuffet efter gårsdagens nederlag til Røde Stjerne. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix Champions League - 14. aug. 2019 - kl. 09:44 CL-exit giver historisk blødende FCK-aktie

FC København - 13. aug. 2019 - kl. 23:48 Ståle efter stort drama: Bizarre straffespark

Sport og Spil Husker du Superliga-legenden Peter Madsen? Her er han i dag

Jamil Fearrington har slået sig ned i Brønshøj, hvor han både bor, arbejder og spiller deltidsfodbold i den lokale klub. Foto: Mogens Flindt Sport og Spil Fra FCK-talent i Tottenhams søgelys til 2. division i Brønshøj

150 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere