Nu er de enige: Forelsket FCK-profil klar til klubskifte

Djurgården og FCK er enige om betingelserne for Erik Johanssons skifte, og kun detaljer skiller ham for en kontrakt

Forelskede Erik Johansson er klar til at flytte til Stockholm. Foto: Ritzau Scanpix
Forelskede Erik Johansson er klar til at flytte til Stockholm. Foto: Ritzau Scanpix

Som Ekstra Bladet skrev i slutningen af maj, bliver det svenske Djurgården, der render med Erik Johanssons underskrift.

Mandag skriver svenske Expressen, at Stockholm-klubben og FC København er blevet enige om et skifte.

Også AIK var interesseret i den stærke stopper, men det bliver altså lokalrivalerne, der kan drage nytte af hans forelskelse med tv-værten Carina Berg.

Hun er grunden til, at den 29-årige, der ellers for nylig forlængede sin kontrakt med FCK til 2021, vil flytte skandinavisk hovedstad denne sommer.

Ifølge Expressen er parterne blevet enige om en kontrakt på hele fire et halvt år, og de sidste detaljer, blandt andet en lægeundersøgelse, ventes at falde på plads i disse dage.

Derfor venter avisen, at han præsenteres før den kommende weekend, men så hurtigt kommer det nok ikke til at gå i følge Bosse Andersson, der er sportschef i Djurgården.

- Vi har nu fået tilladelse til at mødes med Erik Johansson for første gang, men der er intet på plads, siger han til fotbolldirekt.se.

29-årige Johansson har i det meste af den forgangne sæson været ude med en alvorlig knæskade, men vendte tilbage på banen i slutningen af sæsonen. Han deltog dog ikke i FCK's første træning mandag.

Erik Johanssons comeback hos FCK efter en længere skadespause var ellers stærkt imødeset efter sæsonens problemer i det centrale forsvar i hans fravær.

Erik Johansson har spillet Champions League for såvel Malmö FF som FCK og har 12 A-landskampe. Han har dog meldt fra til det svenske landshold, der i dag tager hul på VM-slutrunden.

Erik Johansson sammen med Carina Berg:


Se også: Klub-boss bekræfter forhandlinger: Vil købe FCK-stjernen fri nu

Se også: Landsholdsspiller om FCK-bombe: - Det er et chok for mig

Se også: Officielt: Her er FCK's nye spiller

22 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere