Ny alvorlig skade i FCK: Nu har Ståle slet ingen højre back

Nicolai Boilesen brækkede brystbenet i den skuffende 0-0-kamp mod Hobro, og det har sendt FCK-manager Ståle Solbakken i tænkeboks inden europæisk skæbnekamp

Nicolai Boilesen brækkede brystbenet mod Hobro og er ude de kommende seks uger. Foto: ritzau/Jens Dresling
Nicolai Boilesen brækkede brystbenet mod Hobro og er ude de kommende seks uger. Foto: ritzau/Jens Dresling

PARKEN (Ekstra Bladet): Som om han ikke havde problemer nok. FCK-manager Ståle Solbakken har fået ét mere!

Han står uden en højre back til onsdagens Champions League-kvalifikationskamp mod makedonske Vardar.

Venstrebenede Nicolai Boilesen har vikarieret for de skadede Peter Ankersen og Tom Høgli, men den tidligere Ajax-mand blev alvorligt skadet i den skuffende 0-0-kamp mod Hobro.

- Han fik en skade omkring brystbenet og havde lidt problemer med vejrtrækningen, sagde Solbakken, der i pausen måtte sende Boilesen på hospitalet, hvor en undersøgelse desværre afslørede, at han har brækket brystbenet og er ude de næste seks uger.

- Vi må se, hvad vi gør. Situationen er ikke for god nu. Vi skal tænke os grundigt om, lød det fra FCK-manageren, der havde Peter Ankersen tilbage på bænken.

Landsholdsbacken er på rekordtid kommet sig over et brud i anklen, men han ligner på ingen måde løsningen mod Vardar. Det er alt for tidligt.

Det var planen, at han skulle have fået det sidste kvarter, hvis FCK havde haft styr på kampen mod oprykkeren, men det havde de ikke, og Ankersen måtte blive på bænken.

I stedet spillede midtbanespilleren Nicolaj Thomsen hele 2. halvleg på den for ham uvante position.

Unge Mads Roerslev er eneste kampklare højre back i FCK-truppen, men han var slet ikke i kamptruppen til kampen mod Hobro og skal ikke regne med spilletid mod Vardar.

- Vi lod ham spille for U19 mod Chelsea i onsdags for at give ham noget kamptræning. Det så ikke godt ud. Og vi skal ikke have en ung dreng ind i sådan en situation, sagde Ståle Solbakken, der ud over Robin Olsens indsats i målet havde vanskeligt ved at finde lyspunkter:

- Vi slider med mange ting. Både individuelt og holdmæssigt. Det er umuligt for mig at sige, at det er det eller det. Det er lidt her og lidt der.

- Det er ikke bare én ting, hvor du kan sige, at får vi løst den, så sidder det lige i skabet. Vi har hverken rytme eller overskud, og det ser ud, som om modstanderen har mere overskud end os. Det må vi arbejde med.

FC København lod sig flere gange overrumple af Hobros kvikke kontraer og havde selv problemer med at skabe chancer.

Holdet er ramt på selvtilliden på det værste tænkelige tidspunkt. For det er nu, at FCK’s europæiske skæbne afgøres.

- Vi skal lade batterierne op og få vores overskud igen, så må vi se, om vi kan lave en kraftpræstation på onsdag mod Vardar, sagde Ståle Solbakken.

FCK er bagud 0-1 efter det første opgør i Skopje.

Ståle overrasker: FCK-stjerne kan få lyn-comeback

Superliga-trænernes egen dom: Her er de fire vigtigste ingredienser i vores sæson

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.