Ny dukkert for Fischer

Viktor Fischer er blevet skadet igen og forventes nu ude i tre-fire uger

Viktor Fischer fik cirka et kvarter på banen mod Randers FC i sidste uge. Se højdepunkterne fra kampen her. Video: Discovery Networks Danmark

2. division er tilbage, og som specielt tilbud kan du nu se slutspillet gratis. Følg dit hjerte, følg din klub og få adgang her.

Er du allerede PLUS-kunde, ser du kampene her

FC København-profilen Viktor Fischer er blevet skadet igen.

Den forsvarende mesterklub skriver på sin hjemmeside, at Fischer skal igennem en operation, og derfor forventes han at være ude i tre-fire uger.

Klubben skriver ikke, hvad Fischer skal opereres for.

Operationen er en kedelig nyhed for FCK, der jagter FC Midtjylland i toppen af Superligaen. Københavnerne er ni point efter midtjyderne før de sidste ti kampe. Med en skadespause på tre-fire uger går han formentlig glip af mindst syv kampe i et tæt kampprogram med flere midtugerunder.

Skader har generelt været et problem for Fischer i 2020.

Han missede de første kampe efter vinterpausen, men nåede at spille 17 minutter inden den sidste kamp før den uventede coronapause.

I coronapausen blev han skadet på ny, men i søndags fik han comeback, da han blev skiftet ind til det sidste kvarter mod Randers FC.

Når Viktor Fischer har været på banen i denne sæson, har han ikke været lige så dominerende og målfarlig, som han tidligere har været i Superligaen.

Det er kun blevet til to scoringer - begge i samme kamp mod Brøndby. Til gengæld har han lavet otte måloplæg.

Når FCK søndag møder FC Nordsjælland i Farum, må københavnerne også undvære skadede Dame N'Doye, Jonas Wind, Nicolai Boilesen og Robert Mudrazija.

Se også: Liverpool-legende i pinlig porno-bommert

En cheerleader-skandale har set dagens lys i USA. Foto: James Crisp/Ritzau Scanpix Anden sport - 19. maj. 2020 - kl. 21:52 Skandale med topløse cheerleaders

Sport og Spil Opsigtsvækkende kursskifte i AGF

Sport og Spil Tæt på enestående rekord: - Så tænk dig dog om!

207 kommentarer
Vis kommentarer