Ny FCK-stjerne får den højeste løn i Superligaen - se hvor dyr han er

Andreas Bjelland bliver Superligaens bedst lønnede med skiftet til FC København – tjener i omegnen af ni mio. kr. årligt

Andreas Bjelland blev præsenteret i overværelse af 100 fremmødte FCK-fans.

Det var lidt af et sportsligt scoop, da FC København mandag i FCK Experience i overværelse af 100 fans præsenterede den vragede VM-spiller Andreas Bjelland på en fireårig aftale.

Andreas Bjelland var på papiret ’gratis’, fordi hans kontrakt med Brentford er udløbet.

Men det endte med en historisk, stor udskrivning for den ambitiøse klub, eftersom FC København ikke har betalt transfersum, men i stedet et stort engangsbeløb direkte i sign-on til den 29-årige forsvarsspiller.

Andreas Bjelland bliver Superligaens bedst betalte spiller med FCK-aftalen. Foto: Tariq Mikkel Khan.
Andreas Bjelland bliver Superligaens bedst betalte spiller med FCK-aftalen. Foto: Tariq Mikkel Khan.
 

  

Aftale til værdi på 36 mio. kr.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger kommer Andreas Bjelland til at tjene i omegnen af ni mio. kr. om året - inklusive det store engangsbeløb han har fået i forbindelse med kontraktunderskrivelsen. Altså en aftale til en samlet værdi på 36 mio. kr. i de fire år kontrakten er gældende.

Aftalen gør ham - med afstand - til Superligaens bedst betalte spiller.

Der er faktisk også tale om en lønfremgang i forhold til tiden i Brentford, hvor han har spillet de seneste tre år. Det fortæller noget om de økonomiske muskler FCK råder over, når Ståle Solbakken er på spillerjagt.

- FCK har strakt sig langt for at få en aftale på plads. Klubben har længe vist interesse for mig. Sportsligt, økonomisk og familiemæssigt går tingene gå op i en højere enhed med FCK-aftalen, siger Andreas Bjelland.

Han havde drømme om at spille i en af de store ligaer, men måtte se realiteterne i øjnene, da Åge Hareide sorterede ham fra VM-truppen.

- Fodbold er følelser. Jeg skulle have spillet VM, hvis jeg skulle have været på den store klinge, siger Andreas Bjelland med henvisning til et skifte til en af de fem store ligaer, som altså gik i vasken.

Han er dog glad for FCK-løsningen, som han ser store perspektiver i for fremtiden.

- Det handler om, hvor jeg kunne se mig selv som person. Det kunne jeg i FCK. Det her er et fedt projekt, hvor jeg forhåbentligt kan spille en vigtig rolle. Jeg ser mig selv som en af lederskikkelserne på holdet, siger Andreas Bjelland.

Han indleder træningen tirsdag i FCK, men der kommer til at gå lidt tid, før han er parat til at træde ind på mandskabet.

- Fysisk er jeg klar til at træne. Jeg har brugt meget tid på fysisk at være helt klar. Nu handler det om at finde kamprytmen, siger Andreas Bjelland.

Andreas Bjelland blev præsenteret på en fireårig aftale i FCK mandag. Han var så skuffet over at være vraget til VM, at han ikke sad og så de danske kampe under slutrunden.  Foto: Tariq Mikkel Khan. FC København - 10. jul. 2018 - kl. 08:04 Ny FCK-stjerne: - Kommer aldrig helt til at lægge det bag mig

Andreas Bjelland vender hjem til Superligaen, hvor han skal tørne ud for FCK. Foto: Lars Poulsen FC København - 9. jul. 2018 - kl. 17:32 Vraget til VM - nu henter FCK landsholdsprofil

Landsholdsfodbold - 9. jun. 2018 - kl. 16:58 Vraget landsholdsspiller om Hareides valg: Tarveligt!

148 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere