NY FCK'er: Det var en lettelse

Nicolaj Thomsen var for første gang siden ankomsten fra Nantes i januar på bænken for FC København i 3-1-sejren onsdag aften mod Zilina. Kantspilleren er klar til at kæmpe for en plads i startopstillingen

Efter blot et halvt år i Frankrig vendte Nicolaj Thomsen tilbage til Superligaen i januar, da kantspilleren skiftede til FC København. Med sig hjem havde han dog et træthedsbrud i foden, og derfor har Thomsen ikke været klar til at spille for de forsvarende mestre før træningskampene op til denne sæson. Han trak for første gang FCK-trøjen overhovedet i træningskampen mod Partizan Beograd, mens han også sad på bænken for FCK, der vandt 3-1 ude mod slovakiske Zilina onsdag aften i Champions League-kvalifikationen. Thomsen nyder at være tilbage.

- Det var en lettelse, at jeg endelig kunne komme til at spille. Det har været mærkeligt at skulle sidde og kigge på. Min kampuniform det sidste halve år har været et jakkesæt, så det har jeg gerne villet skifte ud med en FCK-trøje. Det var lækkert. Det var en ny start for mig. Det var et symbol på, at nu er jeg videre fra den skade. Det føltes langt væk, da jeg genoptrænede og rendte rundt med krykker, siger Nicolaj Thomsen til Tipsbladet.

Den tidligere AaB-spiller kommer formentlig ikke sovende til spilletid, da han skal konkurrere med Rasmus Falk og Benjamin Verbic om en plads på venstrekanten, men Thomsen er klar til at tilbyde sig til flere pladser i FCK-offensiven.

- Der er virkelig mange gode spillere her. Der er mange om buddet, men for mig handler det om, at jeg skal blive helt klar til at spille nogle minutter, og så må vi se, hvad et kan blive til, og om hvor Ståle gerne vil bruge mig. Jeg føler selv, at jeg kan spille flere pladser end venstrekanten, men nu må vi se. Konkurrencen er helt klart med til at udvikle mig. Men jeg spiller der, hvor Ståle synes, han kan bruge mig.

Nicolaj Thomsen glæder sig til Superliga-debut for FCK. Foto: All Over
Nicolaj Thomsen glæder sig til Superliga-debut for FCK. Foto: All Over
 

I franske Nantes gik det galt efter en ellers glimrende start. Efter et 6-0-nederlag hjemme mod Lyon blev træner René Girard fyret i starten af december og erstattet af Sérgio Conceição, der ikke havde den store fidus til den nordjyske kantspiller, som måtte tage videre efter blot 13 kampe. Men Thomsen frygter ikke, at han bliver til overs for Ståle Solbakken også.

- Det tænker jeg ikke rigtig over. Hvis man gik ind til det med den indstilling, var man måske lidt bagud på point i forvejen. Jeg synes, det er fedt. Selvom vi har hård konkurrence om pladserne, så føler jeg, der er et godt sammenhold, og folk har det godt med hinanden. Det, tror jeg, er med til at bibeholde styrken i truppen og føre den videre fra den kanonsæson, som klubben havde sidste år. Det kræver en stor og stærk at trup at blive på det samme niveau. Det skal man vurdere, om man vil være en del af, og det vil jeg gerne, siger Nicolaj Thomsen, der kan debutere for FC København lørdag hjemme mod sin gamle klub AaB.

Læs resten af interviewet med Nicolaj Thomsen i Tipsbladet fredag.

Vil du have Tipsbladet direkte på din tablet, pc og mobil, kan du købe det digitalt her - ekstrabladet.dk/ebladet/

Du kan også vælge at få det leveret Tipsbladet i postkassen hver fredag. Læs mere og bestil på https://abonnement.ekstrabladet.dk/avis/fredag/

I Tipsbladet fredag får du også:
- Overblik: Superligaens sommerindkøb
- Interview: Mathias Jensens, Superligaens nye pasningskonge
- Kronik: Superligaens skal revolutioneres
- Forudsigelse: Sådan slutter Superligaen
- Stor AGF-analyse og -reportage
- Hvad skete der med medaljerne fra sidste år?
- Transferoverblik
- Spiltips
- Resultater

Superligastatus: Så stærke er klubberne - og her skal de handle

Sådan endte 17-årige Victor i Ajax

FC København kan møde svenske mestre i CL-kval

Seneste nyt

Det er ikke mere heltemodigt eller bonusværdigt at være sygeplejerske end sosu

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.