Ny FCK'er imponeret af Superligaen: Her er danskerne dygtige

Michael Lüftner ser tilbage på det første halve år i FC København og frem mod foråret, hvor han især glæder sig til bragene mod Atletico Madrid

Michael Lüftner (th) er imponeret af det tekniske niveau i Superligaen. Foto: Jens Dresling
Michael Lüftner (th) er imponeret af det tekniske niveau i Superligaen. Foto: Jens Dresling

Hvis Michael Lüftner havde håbet på en blød start i FC København, så er det gået stik mod forventningerne for den tjekkiske midtstopper.

Blandt andet på grund af en skade til Erik Johansson har Lüftner spillet tæt på samtlige minutter for FC København, og han har måttet skyde en hvid pil efter en indkøringsfase. Det har været lige på og hårdt for den tidligere Slavia Prag-spiller.

Tjekken har leveret blandede præstationer for FCK i det første halve år, hvor det mest opløftende har været Michael Lüftners præstationer i Europa League-gruppespillet. Her blev det blandt andet til to mål og en plads på UEFA's officielle hold for gruppespillet.

I et længere interview med det tjekkiske medie iDNES.cz fortæller Michael Lüftner om sine første seks måneder i FC København.

- Det har været en stor overraskelse for mig, at spillerne er så teknisk dygtige. Deres teknik er på et helt andet niveau. Jeg tror, det er fordi, de er bedre til at uddanne deres unge spillere. Jeg havde på forhånd snakket med min agent, familie og et par venner, som alle sagde, at den danske liga har bedre kvalitet og mere tempo end den tjekkiske. Der er stor forskel, siger Michael Lüftner.

Starten af 2018 byder på vigtige kampe for FC Københavns vedkommende. Brøndby IF venter i pokalen, og desuden står løverne over for mægtige Atletico Madrid i Europa League.

Især møderne med de spanske giganter glæder Michael Lüftner sig til.

- De fleste af spillerne - inklusive mig - håbede på sådan en modstander. Det er stort for os og for fansene, når spillere som Griezmann kommer, og stadion vil blive fyldt. Jeg glæder mig til det, og jeg vil nyde kampene. Jeg ser meget spansk fodbold og følger især Real Madrid og Atletico Madrid, så jeg er skeptisk, men jeg vil sige, den er 80/20 i deres favør, lyder det fra tjekken.

FC København starter hjemme i Parken mod Atletico Madrid den 15. februar.

Michael Lüftner (th) er imponeret af det tekniske niveau i Superligaen. Foto: Jens Dresling
Michael Lüftner (th) er imponeret af det tekniske niveau i Superligaen. Foto: Jens Dresling
 

Se også: Ståle hylder stjerne-køb: Han bliver en af de største i FCK-historien

Se også: FCK-indkøb er blevet sablet ned: Her er Ståles transfer-dom

FCK har haft et skuffende efterår. Foto: /ritzau/Lars Poulsen Sport og Spil Sådan handler FCK, Nordsjælland og Helsingør i transfervinduet

41 kommentarer
Vis kommentarer