Østrigsk klub henter ung FCK-spiller

Midtbanespilleren Morten Hjulmand skifter i den kommende sæson tilværelsen i FCK ud med Admira i Østrig

En af FCK og Ståle Solbakkens unge talenter tager igen turen til udlandet. Foto: Jens Dresling
En af FCK og Ståle Solbakkens unge talenter tager igen turen til udlandet. Foto: Jens Dresling

I den kommende sæson vil den 18-årige midtbanespiller Morten Hjulmand fra FC København være at finde i den østrigske klub FC Flyeralarm Admira. Her er der tale om en kontrakt frem til 2022.

Admiras manager Amir Shapourzadeh lægger ikke skjul på sin glæde over, at det er lykkes dem at hente U19-spilleren.

- Jeg er meget fornøjet med, at vi nu har en så talentfuld spiller med så meget potentiale som Morten Hjulmand. Jeg har personligt set ham spille for det danske U19-landshold mod Tyskland, og jeg var ekstremt imponeret over de spillemæssige kvaliteter. Derudover er han også menneskeligt optimalt for os, siger klubbens manager.

For det danske U19-landshold har Morten Hjulmand primært spillet på 6'er-positionen, hvor han har fået 14 kampe, og han ser meget frem til skiftet sydpå.

- Jeg er meget glad for at jeg kan videreudvikle mig i Admira i de kommende år. Jeg kan virkelig lide den familiære atmosfære, og samtalerne med træneren og manageren overbeviste mig. Jeg ser meget frem til en spændende sæson med Admira, og jeg vil gøre alt for klubben fra start af, lyder det fra Hjulmand.

Admira ligger i den nederste del af toppen af den østrigske liga, og de ser ud til at komme i Europa League-kvalifikation i næste sæson.

Forsvinder Delaney til sommer? Foto: All Over Press Tysk fodbold - 12. maj. 2018 - kl. 06:53 Her er prisen: Bremen forlanger kæmpe-beløb for Delaney

Se også: Ståle afviser Norge igen: Takker nej til nyt topjob

- Jeg er købt ind til at være øverst og gøre en forskel. Det, tror jeg, at mine medspillere ved, og jeg forsøger at få det til at skinne igennem, siger Viktor Fischer, der onsdag blev matchvinder mod AaB. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Konge af København: 'Jeg ser jo også mig selv øverst i hierarkiet'

19 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere