Officielt: Bendtner færdig - overvejer at sige stop

FCK forlænger ikke kontrakten med Nicklas Bendtner, der nu overvejer, om han skal fortsætte fodboldkarrieren

Lord, mand - Bendte er færdig i FCK. Producer: Lasse Brøndal

Nicklas Bendtners tid i FC København er forbi efter bare fire måneder i klubben.

Som Ekstra Bladet kunne fortælle allerede mandag, får den tidligere angriber ikke forlænget sin aftale.

Han nåede blot ni kampe og i alt 406 minutter - og en enkelt scoring i pokalkampen mod FC Nordsjælland.

Nu skal Bendtner på klubjagt igen. Eller måske stoppe karrieren.

- Nu vil jeg tænke mig rigtigt godt om i forhold til min fremtid og mærke grundigt efter, om jeg skal forsøge et nyt eventyr i fodboldverdenen eller sige stop og tage hul på nogle nye eventyr i tilværelsen, siger Bendtner til FCK's hjemmeside.

På Instagram uddyber han den del en lille smule.

'Jeg ved bare, at jeg vil tænke mig godt og grundigt om, inden jeg melder noget drastisk ud om min fremtid. Ligemeget hvad har den meget at byde på.'

Fortryder ikke
Bendtner har været glad for sin tid i klubben.

- Jeg er stolt over, at jeg fik spillet i FCK-trøjen og scoret et mål i Telia Parken, som var en af mine drømme som fodboldspiller, siger han.

- Jeg har hele tiden kendt til præmisserne for den mulighed, jeg fik af FCK og Ståle, og jeg er blevet behandlet godt af alle i klubben.

- Der er ingen tvivl om, at jeg havde en drøm om, at det skulle blive til mere spilletid og måske en længere aftale. Men jeg respekterer fuldt ud den beslutning, Ståle har truffet, og jeg fortryder på ingen måde, at jeg fik den her tid i FCK.

- Jeg vil gerne takke alle i klubben og ikke mindst fansene for den behandling, jeg har fået i min tid i klubben, det har været rørende for mig.

Manager Ståle Solbakken tog Bendtner ind i sommer, og han har været meget tilfreds med angriberens indsats.

- Nicklas kom som en ven af huset, og det vil han også være i fremtiden. Han har haft en flot karriere og hos os været en god holdspiller og en god fyr hele vejen igennem, og han er fortsat velkommen hos os, siger nordmanden, der satser på, at FCK er dækket godt nok ind på angriberpositionen uden Bendtner.

Køb adgang til at se VM for klubhold med Liverpool lige her.

Foto: VFF 1. division - 17. dec. 2019 - kl. 04:28 Voldssigtede Verhagen anholdt i Holstebro

Peter Rudbæk under et besøg hos nogle andre hvidklædte, Real Madrid. I dag deler den seneste medaljetræner optimismen omkring AGF. Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix Sport og Spil AGF’s Medalje-Messias: Det ligner noget

Se også: Laudrup 28 år senere: - Jeg blev vred

252 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere