Officielt: FCK sælger stjerne for 89 millioner

FC København bekræfter på sin hjemmeside, at Robin Olsen skifter til Roma i den italienske Serie A

I Sverige kan de ikke få armene ned over landsholdsmålmandens klubskifte. Video: Aftonbladet.

Robin Olsen er fortid i FC København.

Den svenske landsholdsmålmand skifter med øjeblikkelig virkning til den italienske Serie A-klub AS Roma.

Det bekræfter både FCK og Roma på klubbernes hjemmesider.

Kontrakten med Roma løber i fem år.

Den italienske klub oplyser selv, at den har betalt FCK et transferbeløb på godt 63 millioner kroner. Aftalen indeholder en række klausuler, der kan få prisen op på godt 89 millioner kroner.

Som en del af aftalen har FCK også ret til ti procent af fortjenesten, hvis Roma sælger Olsen videre.

28-årige Robin Olsen kom til FCK i januar 2016 og har spillet 100 kampe for klubben, som han også har vundet to mesterskaber med.

- Det er en fantastisk handel for både Robin og for FC København.

- Det er meget sjældent, at danske klubber er involveret i handler på det her niveau, hvor vi sælger til en klub, der var i semifinalen i Champions League i sidste sæson, siger FCK-træner Ståle Solbakken til FCK's hjemmeside.

Robin Olsen siger samme sted, at han ser frem til at prøve kræfter med italiensk fodbold.

- Det er en drøm, der går i opfyldelse for mig, at skifte til så stor en klub som AS Roma. Jeg har haft en fantastisk tid i FCK, som har været med til at gøre det muligt, at jeg har nået det niveau, jeg har, siger målmanden.

Rom-klubben er også begejstret for sin nye målmand.

- Robin er en målmand med international erfaring, og jeg tror, at han kan tage det niveau med sig til Roma.

- Jeg er overbevist om, at han kan bygge videre på den kvalitet, der har etableret ham som Sveriges førstevalg (på målmandsposten, red.), siger Romas sportsdirektør, Monchi, til klubbens hjemmeside.

Ved det netop overståede VM i Rusland var Robin Olsen førstemålmand for det svenske landshold, der nåede frem til kvartfinalen, som svenskerne tabte med 0-2 til England.

Olsen har spillet 23 landskampe for Sverige.

Robin Olsen kommer til at tjene en pæn skilling, hvis han som ventet skriver under med AS Roma. Foto: Jens Dresling Italiensk fodbold - 23. jul. 2018 - kl. 15:42 Scorer kassen: Her er FCK-målmands nye superløn

Robin Olsen er tabt for FCK. Foto: Jens Dresling Superligaen - 23. jul. 2018 - kl. 19:55 Ståle bekræfter: Så mange millioner får FCK for svensker

Se også: Roma bekræfter: FCK-keeper er ankommet

42 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere