Officielt: FCK sender forsvarer væk

Det bliver til en tur til Omonia Nicosia for Michael Lüftner i den kommende sæson

Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen

FC København hentede den tjekkiske midterforsvarer Michael Lüftner for to år siden i Slavia Prag, hvorefter han lidt mere end et år senere blev alvorligt skadet uden at spille siden. Nu bliver han lejet ud til cypriotiske Omonia Nicosia.

Det melder FCK ud på klubbens officielle hjemmeside.

Her handler det især om, at forsvarsspilleren skal have den nødvendige kamptræning, så han kan komme helt op i omdrejninger igen. Det forklarer FC København-manager Ståle Solbakken.

- Michael har arbejdet hårdt og professionelt for at komme tilbage efter sin skade, og han har nu nået det punkt, hvor han skal spille så mange kampe som overhovedet muligt for at nå 100 procent, siger nordmanden

- Det bliver svært for ham i FCK med den konkurrencesituation, vi har lige nu, og derfor er det her en god løsning for alle parter. Samtidig får han Henning Berg som træner på Cypern, og han er en dygtig træner, der arbejder med de samme defensive principper, som vi gør i FCK, lyder det fra Ståle Solbakken.

Derudover påpeger Solbakken, at Michael Lüftner var en spiller, der hurtigt blev kastet ud i mange vanskelige situationer for FCK, og derfor er det sundt for ham at komme til at få en frisk start i et nyt miljø.

Michael Lüftner har spillet 52 kampe for FC København.

Se også: Officielt: Stor profil vender hjem til Superligaen

Robert Skov bliver en af transfervinduets mest interessante emner at følge. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Varm transfersommer venter: Sådan handler FCK, Lyngby & Hobro

8 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere