Okore håber på nyt udlandseventyr

Jores Okore håber på endnu en chance i det store udland, men lige nu er fokus på at få skrabet så meget spilletid sammen som muligt i foråret. Og den 24-årige midterforsvarer kan meget vel komme i spil til FC Københavns første kamp i Superligaen mod Brøndby

- Jeg synes stadig, at engelsk fodbold kunne være interessant, men det kunne også være sjovt at prøve kræfter med tysk eller spansk fodbold, siger Okore. Foto: Tariq Mikkel Khan
- Jeg synes stadig, at engelsk fodbold kunne være interessant, men det kunne også være sjovt at prøve kræfter med tysk eller spansk fodbold, siger Okore. Foto: Tariq Mikkel Khan

DUBAI (Ekstra Bladet): Jores Okore er ved at være tilbage på sit vante niveau, fortæller han til Ekstra Bladet efter fredagens træning på NAS Sports Complex lidt uden for Dubai centrum.

Siden FC København hentede den 24-årige midterforsvarer tilbage til Superligaen på en fri transfer fra Aston Villa i den engelske Championship, er det blevet til to kampe og to indhop for løverne fra hovedstaden. Både i Superligaen og i DBU Landspokalen.

Okore er udset til at afløse Zanka til sommer. Foto: Tariq Mikkel Khan
Okore er udset til at afløse Zanka til sommer. Foto: Tariq Mikkel Khan
 

Og ikke overraskende er Okore sulten som en hanløve efter mere spilletid på Ståle Solbakkens mandskab i den kommende forårssæson:

- Min ambition er at få lov til at spille og få spillet så meget som overhovedet muligt, siger Jores Okore.

- Jeg føler selv, at jeg gør det bedre og bedre til træning. Jeg forsøger at vise mine kvaliteter frem og håber, at jeg kan få lov til at komme i spil til en plads på holdet.

- Men det jo ikke altid så nemt at få lov til at spille i midterforsvaret, når både holdet og dem, der spiller på ens position i forvejen, gør det så godt, fortæller Okore, der dog alligevel håber, at det bliver til mere end blot et par kampe hist og her.

- Man er altid sulten, og jeg har da også ambitioner om at få lov til at spille i udlandet igen, så jeg vil selvfølgelig gerne ind og vise, hvad jeg kan præstere i kampsituationer og ikke kun til træning, fortsætter han.

Okore under fredagens FCK-træning i Dubai. Foto: Tariq Mikkel Khan
Okore under fredagens FCK-træning i Dubai. Foto: Tariq Mikkel Khan
 

Jores Okore skiftede i sommeren 2013 til Aston Villa for cirka 35 mio. kroner, da han forlod FC Nordsjælland.

Men i august 2016 vendte den danske forsvarsspiller snuden hjemad igen efter et ophold i Aston Villa, som endte i en kaotisk tilstand efter klubbens nedrykning fra Premier League til den næstbedste engelske række.

Det har dog ikke fået Okore til at være skeptisk over for endnu en tur til udlandet, hvis det rigtige tilbud skulle komme på bordet:

- Det kommer helt an på min egen og klubbens situation. Det skal jo også være den rette klub for mig. Der er altid mange ting, der spiller ind. Man kan ikke sætte dato på sådan et ønske, men det må da gerne være inden for en overskuelig tidsramme, fortæller Okore.

- Jeg synes stadig, at engelsk fodbold kunne være interessant, men det kunne også være sjovt at prøve kræfter med tysk eller spansk fodbold. Jeg vil ikke være kræsen, hvis der skulle opstå en mulighed for at spille i udlandet igen, slutter han.

Okore kan formentlig allerede se frem til en startplads i FCK's første Superliga-kamp i foråret i derbyet mod rivalerne fra Brøndby den 19. februar.

Svenske Ludwig Augustinsson er den dyreste back, der nogensinde er solgt fra en skandinavisk klub. Werder Bremen betalt omkring 35 mio. kr. for FCK-svenskeren. Foto: Tariq Mikkel Khan FC København - 4. feb. 2017 - kl. 10:06 Ståle bekræfter rekordhandel: Dyreste back nogensinde

Zlatan Ibrahimovic og Kevin Magnussen er bare nogle få ud af rigtig mange sportsstjerner, som render rundt med masser af tatoveringer. Men hvilken betydning har de egentlig. Find ud af det herunder. Foto: AP. Sport og Spil Her er sportsstjernernes tatoveringer: Det betyder de vilde tusser

52 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere