Parken-aktien brager i vejret efter opkøbsrygter

Snakken om et muligt udenlandsk opkøb af Parken Sport og Entertainment har sendt aktiekursen på himmelflugt

En gruppe af investorer vil overtage Parken Sport og Entertainment - herunder fodboldklubben FC København. Ekstra Bladets sportschef, Allan Olsen, udlægger her sagen. Producer: Martin Lorentsen

Tidligt tirsdag morgen citerede flere store danske medier InsideBusiness' historie, om at udenlandske investorer vil afgive et stort bud på Parken Sport og Entertainment.

Det har ved åbningen af fondsbørsen fået selskabets aktiekurs til at stige markant.

Fra åbningen var kursen steget med næsten 24,4 procent til 102,50 kroner, men er klokken 10:25 stabiliseret en anelse til plus 18 procent.

Parken Sport & Entertainment reagerede klokken 10:00 på rygterne med følgende selskabsmeddelelse, som det er kutyme

'Under henvisning til rygterne i Inside Business dags dato om, at en gruppe udenlandske investorer påtænker at præsentere PARKEN Sport & Entertainment A/S’ bestyrelse for et købstilbud på aktierne i PARKEN Sport & Entertainment A/S, skal vi hermed meddele, at PARKEN Sport & Entertainment A/S ikke har været i dialog med nogen udenlandske investor grupper, og der er ikke blevet præsenteret noget købstilbud for PARKEN Sport & Entertainment A/S’ bestyrelse', lyder det i meddelelsen, der er underskrevet af bestyrelsesformand Bo Rygaard og koncerndirektør Jan Harrit.

En gruppe af investorer vil overtage Parken Sport og Entertainment - herunder fodboldklubben FC København. Foto: Jens Dresling FC København - 8. jan. 2019 - kl. 09:08 Milliardbud på vej: Udlændinge vil købe FCK

Ifølge Inside Business har udenlandske investorer planer om at præsentere et opkøbstilbud for bestyrelsen i Parken Sport og Entertainment i denne uge.

Prisen vil angiveligt ligge omkring 105-120 kroner pr. aktie svarende til 1-1,2 milliarder kroner. Det er 25-43 procent mere i forhold til aktiekursens niveau inden tirsdagens åbning.

Mere fokus på fodbold
Koncernen Parken Sport og Entertainment består af fodboldklubben FC København, Lalandia og en række kontorejendomme. Ifølge InsideBusiness er det de nye investorers plan at sælge ud af forretningerne uden direkte relation til fodboldklubben - altså Lalandia og kontorejendommene.

Investorernes planer er angiveligt så fremskredne, at de allerede har haft en mægler til at lave en vurdering af samtlige af selskabets ejendomme med henblik på et frasalg.

I stedet vil man udelukkende koncentrere sig om fodboldklubben FC København og Parken, der udover at huse FC Københavns og Danmarks kampe også bruges flittigt til store koncerter og andre events.

 

Se også: Fadæse afværget: Her er Bendtners nye træner

Robert Skov skal ingen steder. Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix Sport og Spil Varm transfervinter venter: Sådan handler FC København og Horsens

70 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere