Parken bløder: Underskud på 289 millioner kroner i 2020

Selskabet bag FC København har som forventet præsenteret et stort underskud for 2020

Parkens regnskab er blodrødt, og det kan blandt andet tilskrives de tomme tribuner det foregående år.

Selskabet bag FC København bløder.

Parken, Sport & Entertainment har netop offentliggjort sit regnskab for 2020, og det viser et underskud på 289 millioner kroner før skat mod et plus på 75 millioner kroner før skat i 2019.

Det er på niveau med det, man meldte ud i oktober, hvor forventningerne blev nedjusteret til et minus på 280-310 millioner kroner.

Af årsrapporten, som netop er offentliggjort, fremgår det desuden, at selskabets samlede indtægter er faldet til knap 542 millioner kroner fra 835 millioner kroner året forinden. Et fald på 35 procent.

Samtidig oplyses det, at fodboldklubben FC Københavns omsætning udgjorde 148 millioner kroner. Hele 159 millioner kroner mindre end året før.

Artiklen fortsætter under billedet..

Bestyrelsesformand Bo Rygaard i selskab med Jess Thorup, der blev hentet ind i stedet for Ståle Solbakken i 2020. Det kostede også på bundlinien. Foto: Lars Poulsen
Bestyrelsesformand Bo Rygaard i selskab med Jess Thorup, der blev hentet ind i stedet for Ståle Solbakken i 2020. Det kostede også på bundlinien. Foto: Lars Poulsen
 

Det voldsomme underskud og fald i omsætning skyldes naturligvis blandt andet tabt omsætning i forbindelse med coronapandemien. Både i relation til FCK's hjemmekampe uden tilskuere, men også manglende gæster hos Lalandia og aflyste stadionaktiviteter i Parken.

- Vi har lagt et på mange måder udsædvanligt år bag os. 2020 var året, hvor PARKEN Sport & Entertainment koncernen blev hårdt ramt af de restriktioner, der blev indført som følge af COVID-19 pandemien.

- Restriktioner der betød, at vi i store perioder af året ikke kunne udnytte vores gæste- og tilskuerekapacitet fuldt ud i Lalandia og Parken. Hertil kom en udskydelse af kampene i forbindelse med EURO2020 og koncertarrangementet med The Minds of 99, lyder det blandt andet i selskabsmeddelelsen.

Parken skriver, at forventningerne til 2021 er behæftet med stor usikkerhed, men man fortjener trods alt sorte tal på bundlinien - forudsat at FCK når europæisk gruppespil.

- For 2021 forventes for koncernen en omsætning på 1.050 til 1.200 mio.kr. og et resultat før skat på 0 til 75 mio.kr. Forventningerne er baseret på F.C. Københavns kvalifikation til og deltagelse i gruppespil i UEFA Europa League, lyder det.

FCK-ejerne har spillet fallit

Bombe under FCK: Imperium kan kollapse

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Kom nu ud af busken, Dyrby