Parken Sport & Entertainment med kæmpe underskud

Suspendering af Superligaen og Europa League slår ikke for alvor igennem i Parkens resultat i første kvartal

Superligaen har været suspenderet siden starten af marts, men vil blive genstartet 28. maj. (Arkivfoto) Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Superligaen har været suspenderet siden starten af marts, men vil blive genstartet 28. maj. (Arkivfoto) Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

De første tre måneder af 2020 har været en dyr omgang for Parken Sport & Entertainment, der står bag fodboldlandsholdets hjemmebane, FC København, Lalandia-centrene og e-sportsorganisationen North.

Parken kommer ud af første kvartal med et minus på 73 millioner kroner.

Det viser koncernens regnskab. Det dækker årets første tre måneder og dermed kun de første uger af coronakrisen.

Den er sgu ikke god i FCK. Foto: Jens Dresling
Den er sgu ikke god i FCK. Foto: Jens Dresling
 

Resultatet er en markant forværring fra et minus på 30 millioner kroner i samme periode sidste år.

Forskellen kan dog ikke kun tilskrives udbruddet af coronavirus.

Det større underskud skyldes primært en nedskrivning på knap 38 millioner kroner på Parkens ejendomme. De vurderes ikke længere at have samme værdi som tidligere.

Superligaen blev suspenderet i starten af marts på grund af coronavirusset, men fraværet af kampe for FC København har ikke sat et tydeligt præg på resultatet i fodboldforretningen.

Faktisk er omsætningen steget i perioden frem til slutningen af marts.

Det skyldes primært, at FCK fortsat er med i Europa League efter en samlet sejr over skotske Celtic i februar.

I ottendedelsfinalen tabte FCK første kamp mod Istanbul Basaksehir 0-1 på udebane. Der er ikke sat dato for returkampen i Parken.

Direktør Bo Rygaard og nyeste FCK-ejer Lars Seier Christensen. Foto: Lars Poulsen
Direktør Bo Rygaard og nyeste FCK-ejer Lars Seier Christensen. Foto: Lars Poulsen
 

Det lavere resultat i Parken skyldes også, at udgifterne til spillerne er steget i årets første tre måneder, da både løn og bonusser har været højere end sidste år.

FC Københavns resultat fra spillerhandler viser samtidig et minus på knap 17 millioner kroner.

Coronavirusset ses derimod mere tydeligt hos Lalandia, som har haft sine to centre i Rødby og Billund lukket siden 12. marts.

Her er omsætningen faldet, og underskuddet er steget.

-Vi har haft en positiv start på året, særligt når der korrigeres for den usædvanlige nedskrivning. Selv om det er svært at være optimist efter COVID-19 som desværre har lammet fodbolden og lukket vores feriecentre i Billund og Rødby, skal vi nok komme igennem denne vanskelige situation, siger Bo Rygaard, formand i Parken Sport & Entertainment.

Parken valgte i marts at suspendere sine forventninger til 2020 på grund af usikkerhed om konsekvenserne af coronavirusset.

Inden da lød Parkens forventninger på et overskud før skat i niveauet mellem 0 og 20 millioner kroner.

Det er fortsat for usikkert at vurdere konsekvenserne af coronavirus. Derfor er forventningerne fortsat suspenderet, skriver Parken i regnskabet.

Brøndbys Simon Hedlund og FC Midtjyllands Erik Sviatchenko skal snart i kamp igen. Men hvordan komemr det til at forløbe? Du kan sprøge Peter Ebbesen fra Divisionsforeningen om - næsten - alt. Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix Superligaen - 14. maj. 2020 - kl. 12:22 SLUT: Vild melding - julebold i Superligaen?

Se også: Første danske fodboldspiller testet positiv for corona

Se også: Guf for liebhavere: Ståle sælger luksus-lejlighed

430 kommentarer
Vis kommentarer