Annonce:
Annonce:

Parken-storaktionær i voldsomt opkøb: Har handlet 40 gange

Erik Skjærbæk, der er den næststørste aktionær i Parken, har i løbet af de seneste ti måneder købt over 100.000 Parken-aktier til i alt 7,85 mio. kr. Den kulørte rigmand kan se frem til 240-275 mio. kr. for sin aktiepost, hvis et salg af Parken Sport & Entertainment bliver en realitet

Efter InsideBusiness’ historie om at udenlandske investorer ville afgive et stort bud på Parken Sport og Entertainment, tog aktien et ordentligt spring i vejret. Producer: Martin Lorentsen
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Superligaen
Følg FC København

Erik Skjærbæk har tilsyneladende en stor tro på forretningen Parken Sport & Entertainment.

Siden selskabet 12. marts 2018 aflagde årsrapport, har storaktionæren haft travlt med at øge sin ejerandel i selskabet bag FC København.

Selskaber er forpligtet til at indberette, når personer med ledelsesansvar og personer med nær tilknytning til dem enten køber eller sælger aktier i selskabet.

40 af sådanne indberetninger har der været de seneste godt ti måneder, og de har alle kunne fortælle, at bestyrelsesmedlemmet Erik Skjærbæk havde købt aktier.

FCK-storaktionær Erik Skjærbæk, der her ses til fodbold i Odense, har i løbet af de seneste ti måneder forøget sin ejerandel i Parken. Foto: Tim Kildeborg Jensen
FCK-storaktionær Erik Skjærbæk, der her ses til fodbold i Odense, har i løbet af de seneste ti måneder forøget sin ejerandel i Parken. Foto: Tim Kildeborg Jensen

Det har været mange varierede mængder. 7. september købte han eksempelvis 13 aktier for i 1170 kr, mens han ugen forinden brugte 846.600 kr. på at erhverve sig 10.000 Parken-aktier.

Annonce:

I alt har den kulørte rigmand i perioden købt for 7,85 mio. kr. aktier og dermed forøget sin samlede aktiepost fra 22,2 til 23,2 pct. Kun LD har i dag en større aktiepost i Parken end Erik Skjærbæk.

Også i efteråret 2017 var milliardæren ganske aktiv og brugte lige knap fire mio. kr. på at forøge sin aktiepost.

Når insidere køber, er det ofte et udtryk for, at det går selskabet godt, og at der derfor kan være udsigt til kursstigninger.

Erik Skjærbæk har de seneste ti måneder købt lige over 100.000 aktier til en gennemsnitkurs på 78,46.

Efter InsideBusiness’ historie om at udenlandske investorer ville afgive et stort bud på Parken Sport og Entertainment, tog aktien et ordentligt spring i vejret.

Den åbnede i kurs 82,40 og var på et tidspunkt i løbet af tirsdagen over kurs 100. Dermed har Erik Skjærbæk - på papiret - scoret omkring et par millioner på sine seneste opkøb.

Erik Skjærbæk gik ind i Parken tilbage i 2009. Her ses han sammen med en anden storaktionær, Karl Peter Korsgaard Sørensen. Foto: Lars Poulsen
Erik Skjærbæk gik ind i Parken tilbage i 2009. Her ses han sammen med en anden storaktionær, Karl Peter Korsgaard Sørensen. Foto: Lars Poulsen

Ifølge InsideBusiness vil investorgruppen betale mellem 105-120 kroner pr. aktie, hvilket svarer til en samlet pris for aktierne i Parken på mellem 1 og 1,2 mia. kr.

Annonce:

Erik Skjærbæk har aktuelt lige knap 2,3 mio. Parken-aktier og kan altså se frem til et tilbud i størrelsesordenen 240-275 mio. kr. for sin post.

Den uddannede maskinarbejder Erik Skjærbæk blev milliardær, da han i sommeren 2008 solgte Svendborg Brakes til en kapitalfond.

Nogle af de 1,7 mia. kr. brugte han i marts 2009 på Parken-aktier, da han købte en stor post efter den krakkede spekulant Steen Vela.

Det er uvist, hvor meget han betalte for Steen Velas andel, men ikke længe efter købet kom Parken med et chokerende minus på knap en kvart milliard, og Skjærbæk følte sig snydt af den daværende ledelse med Flemming Østergaard i spidsen.

Skjærbæk mente, at han havde købt alt for dyrt og har tidligere fortalt, at han i hvert fald én gang har fortrudt.

Det førte blandt andet til, at han var med til at smide Don Ø ud af Parken.

Annonce:

Æresmedlemsskabet og den faste plads i Parken blev taget fra den tidligere løvekonge, der om Skjærbæk blandt andet har sagt, at han aldrig før har mødt ’et så helt igennem usympatisk menneske’.

Milliardbud på vej: Udlændinge vil købe FCK

Parken-aktien brager i vejret efter opkøbsrygter

Fortid i FCK og BIF: Nu spøger rigmand igen i Parkens opkøbsplaner

Det handlede ikke om penge: Derfor glippede Hjulmands drømmeskifte

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Bandidos skal bekæmpes hårdt og med alle midler
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: