Realistisk at hente ni point? Næ...

FCK nægter at give op, selvom det virker urealistisk at hente så meget på konkurrenterne

Se highlights fra det intense, men chacefattige opgør mellem FC København og FC Midtjylland

FC København kommer til at sige, at så længe, at det er matematisk muligt, vil de gå efter guldet.

Men man skal efterhånden være ganske stor optimist for at tro på, at der om nogle måneder bliver guldfest i Parken.

Københavnsk guld i denne sæson ligner efterhånden et fatamorgana. De havde brug for en sejr mod FC Midtjylland, men måtte nøjes med et point og satte yderligere til.

Brøndby har distanceret ærkerivalen med ni point, københavnerne er fem point efter de forsvarende midtjyske mestre, og AGF er også foran dem.

Målløst i Parken - gave til Brøndby

Efter en stærkt pointmæssig start på 2021 er der igen knas i maskineriet, og FC København skal bruge et mindre mirakel - og formentlig over 30 point i de sidste 11 kampe.

- Vi skal gå efter det, der maksimalt er muligt. Lige nu er det stadig muligt, selvom det ser sindssygt svært ud.

- Der er formentlig ikke nogen, der vinder 11 kampe i streg. Men så længe det er muligt, kommer vi til at gå efter det, sagde Jess Thorup.

- Er det realistisk at hente ni point på 11 kampe?

- Næ! Der er ikke ret mange hold, der vil svare ja til det. Vi har dem (Brøndby, red.) to gange og kan tage seks point på dem der.

- Det er en start, men allerede der, skal vi stadig have hjælp fra andre. Da vi startede, viste vi godt, at vi var på en svær mission. Vi kommer aldrig til at give op, men jeg siger bare, at det bliver svært, sagde Jess Thorup.

Jess Thorup fik et clean sheet, men ikke tre point. Foto: Lars Poulsen
Jess Thorup fik et clean sheet, men ikke tre point. Foto: Lars Poulsen

Hans hold var tættest på sejren i en intens, men ikke ret velspillet opgør i Parken.

Jess Thorup fik endelig et clean sheet, men det var svært for alvor at glæde sig over, når man heller ikke selv formår at score.

- Vi er aldrig tilfredse, når vi ikke vinder. Vi får et clean sheet. Er det godt nok? Ja, når nu vi har snakket så meget om vores defensiv.

- Men igen det er jo ikke godt nok, når vi gerne vil hente ind på nogen. Problemet er, at vi mangler pointene, sagde FCK-træneren efter nulløsningen.

Han mente, at FCK som minimum havde matchet mestrene søndag aften, men ikke fået som fortjent. Ligesom det var tilfældet på Brøndby Stadion for en uge siden:

- Så jeg kan godt mærke, at spillerne er frustrerede, og det er jeg glad for. Selvfølgelig skal vi være skuffede.

- Men vi skal også huske på, at vi er i gang med en proces, der gerne skal række længere end lige til om to måneder. Vi er ved at bygge noget op.

Det var intenst, men ikke ret kønt i Parken. Foto: Lars Poulsen
Det var intenst, men ikke ret kønt i Parken. Foto: Lars Poulsen

Jess Thorup ved godt, at ordet proces gør ondt i mange FCK-fans ører, men han insisterer på, at FC Københavns problemer ikke bliver løst med et trylleslag:

- Vi skal have omsat de her halv- eller helgode kampe til flere point. Det er tæt på, at vi skal bruge 11 sejre, men det er ikke sådan, at vi giver op, hvis vi taber en af de to næste.

- Vi kommer til at jagte så meget, vi kan, og vi kommer til at kæmpe til det sidste.

Denne sæsons nummer to kommer i Champions League-kvalifikationen efter sommerferien.

Så selvom man ikke samler på sølv i København, har Jess Thorup uden tvivl rettet sigtekornet mod andenpladsen, nu da guldet synes at være væk.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Det er fuldstændig hat og briller